The Financial Times app til iPad har rundet reklameindtægter for mere end en mio. pund (cirka 8,5 mio. kr.) siden lanceringen i maj, skriver PaidContent.
Ifølge avisens globale kommercielle direktør, Ben Hughes, er der tegnet godt 400.000 abonnementer på iPad applikationen - og iPad-brugerne udgør omkring 10 procent af avisens digitale abonnenter.
Reklameomsætningen i printavisen tegner sig ifølge Hughes nu "kun" for 40 pct. af Financial Times samlede omsætning. Avisen har været blandt de første i verden til at indføre betalingsmure online.
- LR