VG går på iPad til oktober

En af verdens grimmeste net-aviser kommer på iPad i næste måned, og her skal udtrykket være mere "nice looking", siger adm. direktør Torry Pedersen.
MediaWatch

Verdens Gang, der er blandt Norges mest læste aviser, bliver lanceret på iPad i næste måned. Avisens adm. direktør Torry Pedersen har afsløret, hvordan nyhedsforsiden, sporten og underholdningssektionen kommer til at se ud.

"Den skal se godt ud og være "nice looking". Aftonbladet og VG har de grimmeste internetaviser i verden, men de har været en succes på nettet. Dette nye produkt vil være et noget andet, og det vil kræve mere redigering og visualisering end netaviserne, og vi prøver at tage den funktionen fra første dag," siger Torry Pedersen til kampanje.com.

I slutningen oktober kommer så "beta, beta, beta-"versionen af iPad-avisen. Den får sin egen redaktion, som står for en daglig morgen og en aftenudgave af den.

VG anslår, at der er omkring 30.000 iPad-brugere i Norge. De kan i første omgang læse iPad-avisen gratis.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også