Kenneth Perez ny vært på TV3+

Kenneth Perez skifter fodboldtrøjen ud med et jakkesæt som barselsvikar for Mette Cornelius på TV3+.
MediaWatch

Kenneth Perez (36) stopper sin fodboldkarriere og lægger ud med at være vært på programmet Match of the Week, der bliver sendt på TV3+. 

Han afløser Mette Cornelius, der skal på barsel, skriver TV3 i en pressemeddelelse.  

”Efter en del overvejelser har jeg nu besluttet at lægge fodboldstøvlerne på hylden. Jeg har haft spændende tilbud fra udlandet, men jeg har samtidig fået muligheden for at blive tilknyttet TV3+’s fodboldhold, og derfor er det selvfølgelig mere med spænding end med vemod, at jeg ser fremtiden i møde," siger Kenneth Perez i en pressemeddelelse. 

Kenneth Perez er i gang med intensiv tv-træning, for selvom han førhen har lavet masser af tv i både Holland og Danmark, skal han forberedes til opgaven.

”Efter blot en halv times test foran kameraet kunne vi tydeligt se, at han er et naturtalent som studievært. Og jeg er sikker på, at han vil kunne berige TV3+-seerne, når de om søndagen blænder op til ugens bedste kamp på kanalen," siger TV3-sportens chef, Peter Nørrelund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også