I dag bliver en urolig, nysgerig mediebranche muligvis lidt klogere på, hvad regeringen vil med den ønskede revision af den danske mediestøtte-model.

Det sker, når konferencen ‘Copenhagen Clash’, der har politisk debat, i eftermiddag på ny sætter den bebudede mediestøtte-modernisering på agendaen.

Justering på Finansloven
Informationerne er sparsomme, men alt tyder på, at en mediestøtte-revision i første ombæring ender som en lille justering som en del af Finansloven for 2011.

Meget taler for, at der bliver tale om få tiltag, der ikke koster noget – og ikke lægger pres på det gældende system, og de medier, der til dels holdes flydende af distributionsstøtte og momsfritagelse – men dog samtidig signalerer vilje til forandring og modernisering, f.eks. ved at bane vej for, at netmedier kan få del i støtten.

Per Stig-aftryk på udspil
Biblioteks- og Mediesekretariatet havde angiveligt udformet et regeringsudspil, men Per Stig Møller, der både vil noget med og mener noget om medier, har sendt oplægget til ny bearbejdelse hos kulturministerens kontorchef, Jesper Hermansen, som er en af nøgleembedsmændene på medieområdet - og som Per Stig ifølge MediaWatchs oplysninger kender godt fra "gamle dage".

Modsat de hurtigt ekspederede overvejelser omkring radiomodellen for den kommende kanal på FM4, er det planen, at ministeren vil udsende et oplæg til justeringer lige op til finanslovsforhandlingerne, som skal gennemføres over to uger i oktober.

Mest realistiske scenario er, ifølge Mediawatchs kilder, at det ender med et par justeringer indsat i bunden af finanslovsudspillet, som regeringen og støttepartier bliver enige om og giver hånd på.

Altså, ingen egentlige forhandlinger af regeringens justering med opposionen.

To mulige justeringer
Det er let nok at nedfælde en liste med, hvad der ikke kan lade sig gøre, uden at den trykte mediebranche styrter i grus. Det modsatte er sværere. Men der tegner sig to justeringer, der kan lade sig gøre og samtidig signalerer modernisering og omfordeling - om end mest af symbolsk karakter:

1. Det første og mest sandsynlige er, at Dagbladsnævnet laves om til Medienævnet og åbner for, at internetmedier kan søge støtte eller starthjælp. Det vil også betyde, at nævnet får mulighed for at tildele de cirka 60 mio. opsparede kroner, der ikke er kommet ud og arbejde endnu for branchen, fordi nævnet som reglerne er i dag kun må tildele støtte til printmedier.  

2. Det andet og mere usikre er, at politikerne vælger at justere reglerne for distributionsstøtte. F.eks. således at gratisaviser som Metroxpress/24timer og Urban ikke længere kan søge og få del i den distributionsstøtte, som dagblade som Kristeligt Dagblad og Information er dybt afhængige af. Det frigiver to gange 18 mio. kr., som Metroxpress og 24timer hver modtager i dag, til puljen samt de millioner, som Urban potentielt kan modtage. 

Udkommet bliver formentlig også nedsættelsen af et udvalg med f.eks. professor Anker Brink Lund for bordenden, der skal foreslå politisk gangbare, konkrete forandringer af lidt mere langsigtet karakter. Måske endda en omfordeling, der inkluderer alle seks mia kroner, der udgør mediestøtten - inklusive licensen.

Årsdag for Udredning af mediestøtte
Dagens konference, ‘Copenhagen Clash’, falder sammen med, at det næsten er ét år siden, at Anker Brink Lund og Rambøll Management afleverede en fyldig rapport med to års grundig udredning af trådene i den gamle danske mediestøtte-model.

Nu er tiden så kommet til politisk handling i spørgsmålet om, hvordan man ændrer på landets utidssvarende mediestøttesystem, der har tråde tilbage til 1700-talet. Det var trods alt politikerne, der bestilte den voluminøse udredning, og samme politikere, der udskød stillingtagen, og styrede udenom i forårets traditionelle medieforlig om tv og radio - bortset fra en udvidelse af Public service puljen - for licensmidler.

Seks mia. kr i spil
Det er i alt ca. seks milliarder kroner, der årligt uddeles som mange former for mediestøtte.

* Licens til DR er den største enkelt støtte (ca 3,4 mia.)
* Nulmoms ordning til dagbladene (godt én milliard kr.)
* Distributions- og udviklingsstøtte til dagblade og gratisaviser (ca. 400 mio.)
* Drift af TV 2-regionerne (421 mio. i år)
* Public service-puljen, som delfinansierer tv-drama og dokumentar til kommercielle tv-stationer (75 mio.)
* Støtte til ukommerciel lokalradio og tv, (flere millioner)
* Støtte til aviser i grænselandet (et antal millioner)
* Desuden mindre beløb til drift af Mediesekretariatet, forskningsprojekter, osv.