Lige siden Steve Jobs fremviste den første iPad-prototype i januar i år, har den samlede mediebranches forventninger været spændt til bristepunktet. Anført af Rupert Mudoch, den øverste chef for NewsCorp blad-imperiet (“It may be the saving of the newspaper industry”), har aviser og magasiner over hele verden krydset fingre for, at Apples apparat på magisk vis kunne vise vejen frem for en industri, hvis fremtid ellers synes skrevet med evigt faldende oplagstal.

Faktisk har magasiner ofte været nævnt som endnu mere oplagte emner for iPad-publicering end dagblade. Den langsomme, rolige udgivelsesfrekvens og det glittede papirs finpudsede layout og lækre læseoplevelse skulle passe særligt godt til Apples super-æstetiske læseapparat. Sæt dig i sofaen, og lad dig forføre!

Det var derfor særligt interessant, da Illustreret Videnskab i torsdags kom på hylderne som første iPad-magasinudgivelse herhjemme. Er den lækker? Virker den? Og ultimativt: Har den potentialet til at bære magasinernes fremtid i sig?

Illustreret Videnskab til iPad. Pressefoto.

For at starte i den gode ende: De bedste billeder i den nye udgivelse, fungerer rigtigt, rigtigt godt på iPad. Fuldskærmsbillederne af molekyler og cellevæv i super-mikroskop-closeup ligner flouscerende dybhavsoptagelser. Og når tværsnits-grafikken af metroen igennem tunnelrør og station løber fra kant til kant, har den de helt rigtige senmoderne hydraulisk-system-agtige toner over sig. Opløsningen, farverne og dybden i billederne er simpelthen i orden. Og bedre end på print.

llustration fra Illustreret Videnskab til artikel om Immunforsvaret.

Desværre er de fleste af billederne små. Og det er ikke muligt at gøre dem større. Der er ingen zoom-knap. Og hvis du prøver at “hive” billederne større med fingrene, som man normalt kan på iPad, sker der ingenting. Billedet af den danske dinosaurus-forsker, der fremviser en æske med farvestrålende fugle, f.eks., ligger fast i en størrelse, der fylder ca. en tredjedel af skærmen.

llustreret Videnskab er fuld af små indlejrede billeder, du ikke kan zoome i. Her en dansk forsker i artiklen om dinosaurer.

Heller ikke de billeder, der findes i fuldskærmsopløsning, kan du zoome i. Og det er ærgeligt. For netop muligheden for at bevæge sig helt ind i billeder er en af iPad’ens traditionelle forcer. Bare ikke hos Illustreret Videnskab.

Illustreret Videnskab selv er ellers meget stolte af billederne i iPad-udgaven. Eller rettere: stolte af en smart funktion, der fjerner teksten fra skærmen, så kun billederne står tilbage. Problemet er, at den kun virker for et fåtal af billederne. For nogen vil teksten ikke forsvinde lige meget, hvor meget du prikker. Mens andre billeder igen forsvinder sammen med teksten og lader en baggrund stå tilbage. Muligvis er det begyndervanskeligheder, som vil blive afhjulpet, når de lærer produktionsteknikken bedre at kende. Men det giver et noget klodset indtryk.

Flot opsatte magasinartikler giver overblik samtidigt med, at de lægger kroge ud, der fanger læseren ind. Giver helhed og detalje på samme tid. Sådan er det på print. Og sådan burde det også være på iPad. Selvom det langtfra er trivielt.

Dinosaur-historien i denne udgave af Illustreret Videnskab f.eks. løber i print-udgaven over seks sider og indeholder - ud over selve artikelteksten - en helsides-illustration, to info-grafikker, to faktabokse, to billeder, en indskudt miniartikel med tilhørende illustration og et fremhævet citat. Og det virker. Du bladrer frem og tilbage, læser lidt her, kigger lidt dér. Du har overblikket over historiens elementer og kan plukke i dem efter behag.

Dinosaur-opslaget i printudgaven af Illustreret Videnskab.

Men i iPad-udgaven fungerer det ikke. Her går overblikket fløjten. Og de “lokkende” elementer ligger hulter til bulter.

Første opslag - en dobbeltsidet illustration - er delt over i to. Først den ene halvdel. Og så - når du swiper videre til næste side - den næste. Du kan altså ikke se illustrationen i sin helhed. For at læse historien skal du scrolle nedad, hvor teksten så kommer i en lang, smal, rulle, der løber i ca. en tredjedel af skærmens bredde. Men først på opslagets side to. På side et kan du ikke gøre noget. Ikke intuitivt.

Vil du læse historien skal du altså scrolle nedad. Men du ved ikke, hvor langt det fortsætter, for scroll-bar’en ude til højre, der skulle guide dig vej, er ikke til at få øje på. Det behøvede ikke være noget problem, hvis det var kort - under to skærmsider. Men det er det ikke. Det er en otte-ti stykker. Resultatet er, at du læser i blinde, uden at kunne orientere dig.

For at gøre ondt værre er en kompliceret info-grafik, illlustrationer og fremhævet citat lagt ind i og ved siden af den lange tekst. Og hvor elementerne i print-udgaven giver pauser i læsningen, og virker som forskellige indgange, du kan springe rundt mellem, virker de i iPad-versionen som umotiveret anbragte indspark, der mest tjener til at øge forvirringen og forplumre forløbet i historien.

Opslaget om dinosaurer fungerer ikke rigtigt, mener Jon Lund. Se hvorfor. (2:31)

Opsætningen her er simpelthen alt for kompliceret og er gjort meget simplere hos andre iPad-magasiner. Hos andre print-magasiner, der også kommer i iPad-udgave, ville den dobbelt-sidede illustration med rubrik og underrubrik, der åbner artiklen, være lavet i en en-sides version. Historien ville så fint løbe nedaf herfra - men tekstspalten ville være dobbelt så bred, og info-grafikken ville være lagt over på sin egen side. Så ville forløbet tekstforløbet være meget mere homogent, og ikke nær så langt.

Et af de trykte mediers største fordele er netop at de er - trykte. Illustreret Videnskab, der ligger på bordet foran mig, er på 90 sider. Plus forside og bagside. Jeg kan tage det i hånden, vende og dreje det, bladre i det. Jeg kan fysisk danne mig et indtryk af informationsmængden og af hvordan bladet er bygget op. På iPad’en er det anderledes. Der er kun en skærm, bag hvilken al informationen er gemt. Jeg kan ikke se forskel på, om bladet på iPad er på fem eller 500 sider, når jeg starter min læseoplevelse. Selv ikke hvis jeg bruger verdens bedste magasin-app.

Men de bedste apps gør noget andet. De bruger deres digitale forcer til at kompensere så godt som muligt for deres fysiske skavanker. Hos TIME magazine, f.eks., kører en lille “billedrulle” med thumbnails af alle sider, som man så hurtigt kan spole igennem. I Wired Magazines iPad-version suppleres dette med en fuld mosaik af alle bladets sider, som du kan gå på opdagelse i.

Time Magazine bruger en billedrulle med samtlige sider i thumbnail til at lette overblikket.

I Wired Magazine kan du se alle sider i magasinet sat op i en stor mosaik.

Hos Illustreret Videnskab gør man ikke meget for at støtte læseren i hans orienteringsproces. Den samlede blad-navigations-støtte udgøres her af en simpel tekstbaseret indholdsfortegnelse, du kan få frem med et par få tryk.

Illustreret Videnskabs overskrifts-baserede indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen fungerer udmærket til at vise vej. Men den sætter ikke meget kød på den digitale informationsmængde, magasinet rummer. Du får ikke fornemmelsen af bladet.

Der findes masser af rigtigt gode og informative sites på nettet, der kan give klar besked om både dinosaurer, metroer og kræftforskning. Når du vælger at læse Illustrerets Videnskab i stedet, er det fordi,stoffet her er bearbejdet og overskueligt, gennemtygget og håndgribeligt. Men med sin nuværende iPad-udformning kaster Illustreret Videnskab sine bedste kort fra sig og handicapper sig selv unødigt i kampen om læsernes gunst.

Det er ikke kun print-magasinets iboende dyder, som Illustreret Videnskab tager let på. Det er også iPad’ens egne. iPad’en er en interaktiv medie-platform. Men det mærker man ikke meget til.

F.eks. mangler Illustreret Videnskabs iPad-version fuldstændigt billed-gallerier. Det er ellers oplagt for et visuelt baseret magasin at give læserne mulighed for at bladre i alle de gode shots, som redaktionen ikke kunne få plads til i den trykte udgave.

Du må også se langt efter videoer. Her er ellers et andet punkt, hvor iPad’en kan noget papiret ikke kan: levende billeder og lyd er i den grad dens hjemmebane. Og særligt for et populærvidenskabeligt magasin, der med velvalgte videoklip ville kunne få sammenhænge, dokumentation og stemninger meget klarere frem.

Og det er ikke fordi, hverken billeder eller videoer er rocket science. Den daglige iPad-version af Wall Street Journal er f.eks. spækket med begge.

I Wall Street Journal kan du skifte mellem billede-visning, galleri og video-visning inde i selve artiklen.

Ud over manglen på billeder og videoer, slår manglen på interaktive grafikker også. Særligt i betragtning af hvor mange infografikker print-udgaven af Illustreret Videnskab indeholder - og de store problemerne med at få dem til at fungere ordentligt på iPad’en. Ikke at de behøver at hoppe og danse. Men det ville nu være både rart og begavet, hvis man ved at røre en illustration kunne få nye lag oplysninger om den del, man berørte, frem på skærmen, f.eks. I stedet for at informationerne skal skrives i lange splater ved siden af. Interaktion i grafikkerne ville både være logisk, og samtidig ville det også spare masse plads og give hårdt tiltrængt overblik.

I printudgaven af Illustreret Videnskab kan man som afslutning på dinosaur-historien finde en særlig grafik, der reklamerer: “Find mere om emnet på www.illvid.dk” - Illustreret Videnskabs hjemmeside. Grafikken er også at finde i bladets historie om “Placebos onde tvilling”. Og på “Derfor gør lys migrænen værre”-historien. Og på historierne om lus, Tycho Brahe og lastbiler. På iPad-udgaven er henvisningerne fraværende. Ikke et eneste sted i hele Illustreret Videnskabs iPad-udgave optræder der et link til nettet. Hverken til illvid.dk eller nogen andre hjemmesider. Selvom iPad’en mere end noget andet er en internetmaskine. Et apparat, der er real-time forbundet til et kæmpemæssigt lager af viden, der kunne underbygge, dokumentere og bringe læserne videre.

Vurderet på rene internetpræmisser har Illustreret Videnskabs iPad-udgave mere endnu at lade sig høre. Ud over manglende interaktivtet og linkning skal kigger man også langt efter bruger-inddragelse, dialog og deling. Du kan f.eks. ikke tilføje kommentarer i Illustreret Vidensskabs iPad-udgave. Der er heller ingen “synes godt om”-knapper, som hos MacLife. Du kan ikke dele en spændende oplysning eller oplevelse på Facebook som hos New York Times eller Huffington Post. Og du kan ikke tweete til dine followers om interessante facts, du er stødt på undervejs i din læsning som i USA Today for Flipboard. Og den profil du kan oprette inde i magasinet, giver dig kun backup af numre, du har købt - ikke nogen mulighed for at oprette relationer med andre brugere.

Twitter-integration hos USA Today for FlipBoard på iPad.

Det er derfor ikke Illustreret Vidensskab, du skal gå til, hvis du vil læse et magasin, hvor du kan mærke online-pustet fra det læser-fællesskab, du gerne vil være en del af. Du må nøjes med forestillingen om de andre læsere. Læserfællesskaber er ellers en god del af fornøjelsen ved den eksklusive magasinlæsning. Det at opleve, at man læser samme blad som ligesindende, får en til at føle, at man hører til.

Med iPad-udgaven af Illustreret Videnskab har du også meget svært ved at vise andre, hvad du selv læser. Det trykte magasin kan du flashe i toget på vej til arbejde. Du kan lægge det pænt fremme på sofabordet. Og når det ikke længere er aktuelt: stille det op på hylden med gamle magasiner. Muligheden for f.eks. at tweete om det eller "synes godt om" det på Facebook eller kommentere enkelte artikler inde i Illustreret Videnskab selv, kunne have opvejet den manglende fysiske signalværdi. Det kunne have været virtuelle markører i stedet.

Vigtigst ved de manglende internet-features er måske, at den viden, der ligger i bladets artikler, bliver statisk og urokkelig. Og når oplysningerne ikke kan korrigeres, opdateres eller vurderes, melder angsten for forældelse sig hos læseren. Hvordan ved jeg, om det stadig passer, det der står?

Annoncerne i dette første nummer af Illustreret Videnskab er flotte. Ligesom de bedste redaktionelt udvalgte billeder står de klart og roligt på iPad’ens fulde skærm. De har den rigtige magasin-lækkerhed. Men der er kun fire af dem. Og de er lige så statiske som alt andet i magasinet. Ingen indlejrede vidoer til den nysgerrige magasinlæser. Ingen mulighed for at blive fan af annoncøren på Facebook. Ingen andre sjove in-app games eller andet, der kunne fange magasinlæseren i hans læse-tidslomme.

På bladsalgs-siden går Illustreret Videnskab til gengæld til stålet. 59 kroner koster iPad-magsinet. Næsten det samme som print-udgaven (63 kroner). For alle. Lige meget om du er abonnent i forvejen eller ej.

59 kroner kan bestemt være en o.k. pris. Men så skal der andre boller på suppen. For den pris forventer jeg et magasin, der professionelt og elegant er overført til iPad, så fremvisnings- og navigationsmuligheder udnyttes optimalt. Hvor der er tilført væsentlige digitale nye kvaliteter. Flere billeder. Videoer. Interaktive info-grafikker. Hvor internettet gøres nærværende med dialog- og brugerindragelse. Kort sagt: Jeg forventer et magasin, der kombinerer det bedste fra print med det bedste fra online.

Og det er ikke den vare, Illustreret Videnskab har leveret med den nye iPadudgave. Det er en udgave, der slet ikke bruger hverken internettet eller sine egne interaktive muligheder. Og som kun kluntet og med stort besvær får den lækre print-følelse overført fra papir til iPad-skærm. Det er en vare, der måske appelerer til dem, der i forvejen læser print-udgaven, men af en eller anden grund ikke kan få fingre i det, og derfor må nøjes med udgaven til iPad. Ikke andre. Illustreret Videnskab til iPad er ikke Mag+, som Bonnier ellers selv markedsfører det. Det er Print Light. Og selv når der gives credit til Bonnier for overhovedet at rykke på feltet, kan det samlede resultat ikke hives sig op over to stjerner ud af seks.