Gidseldrama på Discovery

Et drama udspillede sig i går på Discovery Channel i USA, da en bevæbnet mand tog tre gidsler på tv-stationen.
Philip Shange

En bevæbnet mand tog i aftes tre gidsler, da han gik ind på tv-stationen Discoverys hovedkvarter i en forstad til Washington DC. Ifølge politiet var mandet bevæbnet og udstyret med mindst én bombe, skriver Reuters.

Efter fire timers forhandlinger skød politiet manden, og han døde efterfølgende i politiets varetægt. De tre gidsler er alle uskadt.

“Alle personer i bygningen blev evakueret. Proceduren blev klaret med professionalisme og sikkerhed, som er Discoverys vigtigste prioritet,” skriver Discovery i en officiel meddelelse.

Situationen opstod omkring kl. 19 dansk tid, da politiet fik meldinger om skud omkring Discovery Channels hovedkvarterer, og gidseltagningen blev fuldt tæt efterfølgende af de amerikanske medier. Herhjemme fulgte bl.a. TV 2 News dramaet.

Manden, som politiet siden identificerede som James Jay Lee, er en gammel bekendt af Discovery Channel.

I 2008 blev James Jay Lee idømt to ugers fængsel, efter at han havde arrangeret en protestdemonstration foran Discoverys hovedkontor.

Discovery udtrykker stor glæde over dramaets afslutning:

”Vores ansatte Silver Spring udviste stort mod, empati og samarbejdsvilje gennem hele forløbet.”
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også