DR-journalister i arbejde igen

Gårsdagens arbejdsnedlæggelser, der bredte sig i løbet af dagen i DR, fortsætter ikke i dag.

Der bliver igen produceret nyheder og anden journalistik i DR. Efter de mange arbejdsnedlæggelser i går, hvor 104 medarbejdere måtte sige farvel til DR, er journalisterne igen på arbejde.

Det bekræfter formand for journalistgruppen i DR, Steen Larsen, der ikke er orienteret om, at der skulle være planlagt yderligere protester eller faglige møder i dag.

Var strejken så ikke bare et slag i luften?

"Strejken og de udtalelser, der er kommet fra journalisterne har jo været et udtryk for solidaritet over for de medarbejdere, der er blevet sindet i forbindelse med sparerunden," siger Steen Larsen.

Arbejdsnedlæggelserne var en reaktion på den spareplan, der blev udmøntet i går af DR's ledelse, men vreden retter sig også mod politikerne, der ved seneste medieforlig skar i licensmidlerne til DR og sendte den ene af de radiokanaler, som DR har haft til rådighed, i udbud - FM4.

"Vi står med den direkte virkning af politiske beslutninger, der ødelægger arbejdspladser, og det harmer os at se hvordan en god public-service beskæres af idelogiske grunde. Vreden i dag retter sig naturligt nok mod budbringerne – mod cheferne og beslutningstagerne i DR, men der er grund til at minde om det større billede, der handler om en politisk proces der er ved at undergrave selve tanken bag DR," skriver Steen Larsen i gårsdagens udtalelse fra journalistgruppen i DR.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også