Søndagsavisen og Avisen.dk i samarbejde

Avisen.dk fortsætter med at udvide samarbejdet med andre aviser.  Fremover skal netavisen, der skriver om job og arbejdsliv, levere en række nyheder og guider til Søndagsavisen - lige som Avisen.dk gør til MetroXpress og politiken.dk.

Avisen.dk fortsætter med at udvide samarbejdet med andre aviser. 

Fremover skal netavisen, der skriver om job og arbejdsliv, levere en række nyheder og guider til Søndagsavisen - lige som Avisen.dk gør til MetroXpress og politiken.dk.

"Søndagsavisen satser udelukkende på landsdækkende journalistik på print. Avisen.dk har den bedste og mest omfangsrige dækning af danskernes arbejdsliv. Samarbejdet vil derfor løfte læseoplevelsen for vores læsere nu, og når jobannoncerne kommer tilbage for fuld kraft," siger chefredaktør Søren Krogsgaard, Søndagsavisen i en pressemeddelelse.

Sondagsavisen.dk´s brugere bliver til gengæld ledt direkte over på avisen.dk, når de vil læse om job og arbejdsliv.

"Det er et oplagt partnerskab mellem to medier, der satser på henholdsvis print og net. Vi ser frem til at løfte vores trafik yderligere med links til en række af vores historier på et af landets mest aktive sites. Samtidig når vi ud til knap hver anden bopæl i landet på print, så endnu flere danskere lærer Avisen.dk at kende," siger Avisen.dk's chefredaktør, Rasmus Emborg i meddelelsen.

Sondagsavisen.dk har 243.000 brugere og 43 mio. sidevisninger månedligt (juni, FDIM). Avisen.dk, der blev relanceret af A-Pressen og Freeway 1. september 2009 som en netavis med særligt fokus på arbejdsliv, har ifølge de seneste tal fra FDIM 180.000 brugere om måneden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også