Franske medier lancerer digitalt avissalg

I slutningen af 2010 kan franskmændene formentlig gå til ét site for at købe den daglige avis eller yndlingsmagasinet. Det er i hvert fald hensigten med et nyt initiativ fra den franske presseorganisation, der står bag en idé om en fælles platform, som kan levere dagblade til pc'en, smartphones og tablets. Det skriver lefigaro.fr.
MediaWatch

I slutningen af 2010 kan franskmændene formentlig gå til ét site for at købe den daglige avis eller yndlingsmagasinet.

Det er i hvert fald hensigten med et nyt initiativ fra den franske presseorganisation, der står bag en idé om en fælles platform, som kan levere dagblade til pc'en, smartphones og tablets. Det skriver lefigaro.fr.

Håbet er, at projektet kan blive et betalingsalternativ til Googles gratis distriution af nyheder via Google News, der ikke eksisterer i Danmark. Den franske presse er en af de mest kritiske over for Google og deres nyhedsservice på trods af, at Google kun viser få linier af artiklerne.

De seks dagblade Le Monde, Libération, Le Figaro, Les Échos, Le Parisien og L 'Équipe vil gå forrest i projektet med at skabe en åben platform. Med tiden skal også regional og lokalaviser samt magasiner med ombord, så platformen kan opnå en kritisk masse af titler.

Ligesom for avissalget i de fysiske kiosker, der i modsætning til i Danmark rent faktisk er stoppet med aviser, skal hver udgiver fastsætte prisen for sine produkter i den digitale udgave.

Ideen er endnu kun på tegnebordet og avishusene mangler en fælles platform til distributionen samt finansiering af den. Muligvis kommer den til verden i et samarbejde med Microsoft og forventningen er, at den kan gå i luften i slutningen af året.

I Danmark er Aller Media, Bonnier og Egmont netop gået sammen om et lignende initiativ.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også