The Times tjener millioner på betalingsmur

Engelske The Times har ligesom forudsagt mistet langt størstedelen af sin hidtidige onlinelæserskare. Men alt andet lige vil betalingsmuren generere knap 12 millioner kroner om året, skriver The Guardian. Ifølge The Guardian har 150.000 læsere registreret sig på den nye side, og deraf vælger 15.000 at betale 18 kr. for en uges adgang efter en gratis prøveperiode. Det betyder, at The Times som minimum kan tjene ca. en million kroner om måneden og 12 millioner kroner om året på betalingsmuren.
Christian Grunert Pedersen

Engelske The Times har ligesom forudsagt mistet langt størstedelen af sin hidtidige onlinelæserskare. Men alt andet lige vil betalingsmuren generere knap 12 millioner kroner om året, skriver The Guardian.

Ifølge The Guardian har 150.000 læsere registreret sig på den nye side, og deraf vælger 15.000 at betale 18 kr. for en uges adgang efter en gratis prøveperiode. Det betyder, at The Times som minimum kan tjene ca. en million kroner om måneden og 12 millioner kroner om året på betalingsmuren.

Før muren indtraf, havde The Times ca. 15 procent af onlineavisernes samlede engelske datatrafik. Det tal er faldet til 4,16 procent, hvoraf kun hver fjerde vælger at registrere sig, det vil sige, at kun 1.06 procent besøger den nye side. Det er et fald på 93 procent i forhold til maj måned i år.

Pengene fosser ud af den trykte avis Hos The Times er man langt fra overrasket over tallene, men hvorvidt den foreløbige indtjening er tilfredsstillende nok i forhold til evt. at forlænge ”eksperimentet” med betalingsmuren, er endnu for tidligt at spå om.   Faktum er dog, at Rupert Murdochs News International i øjeblikket taber store summer på de trykte udgaver af The Times og The Sunday Times. De to titler står til at tabe 2,2 millioner kroner om dagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også