Aller lancerer norsk 'Euroman'

Forsøger Aller Media at lukke et magasinhul i Norge, som Egmont kunne indtage? Det kan meldingen om et nyt mandeblad med titlen 'Alfa' tyde på. 

Alfa lægger sig op ad internationale forbilleder som Vanity Fair, GQ og Esquire, men målgruppen på købestærke mænd mellem 25-50 år, som kan lide dybdegående historier om rejser, jagt, mode, fodbold og økonomi lyder også til forveksling som målgruppen for Egmonts Euroman - måske bortset fra jagt-elementet.
Tine Brødegaard Hansen

Om satsningen er et led i konkurrencen mellem de tre nordiske magasingiganter Bonnier, Aller og Egmont melder kampanje.com's historie ikke noget om. Men Egmont er et forlag med stærke titler som netop Euroman og Eurowoman, der kunne være mulige kandidater til den nordiske 'magasin-eksport', som Aller med inspiration fra Bonniers vellykkede forsøg har kastet sig ud i.

I Danmark har Aller Media afskrevet mændene og satser på kvinders umættelige behov for artikler om parforhold, skønhed og mode.

Forlagsredaktør i Aller Media Norge Ellen Arnstad erkender, at bladmarkedet for mænd er vanskeligt, men hun mener, at et tilstrækkeligt stærkt koncept vil sikre successen.

"Vi blev slet og ret fascineret af ideen, som blev forelagt for os for nogle måneder siden og vælger at satse mere på manden netop nu," siger Ellen Arnstad til kampanje.com.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også