Wolff: Tomt bag Murdochs mur

Fred og ro hviler over britiske the Times' website, efter at det er sat det bag lås og slå, mener Michael Wolff at vide. "Mine kilder siger, at ikke alene abonnerer ingen på sitet, men papiravisens abonnenter - som har fri adgang til sitet - går heller ikke længere end siden med registreringer. Det er en tom verden."
MediaWatch

Fred og ro hviler over britiske the Times' website, efter at det er sat det bag lås og slå, mener Michael Wolff at vide.

"Mine kilder siger, at ikke alene abonnerer ingen på sitet, men papiravisens abonnenter - som har fri adgang til sitet - går heller ikke længere end siden med registreringer. Det er en tom verden."

Sådan lyder Michael Wolffs karakteristik på newser.com af The Times forsøg med at tage betaling for netnyheder.

Michael Wolff er mediekommentator og ejer Newser, der samler og kategoriserer nyheder fra mange forskellige sites. Derudover er han forfatter til en bog om Rupert Murdoch - ejer News Corp. som bl.a. inkluderer Wall Street Journal i USA og the Times i UK.

Betalingsmuren kan få konsekvenser for avisens journalisters adgang til kilder, mener Michael Wolff der citerer en højt placeret PR-medarbejder indenfor underholdning. Denne siger, at der ikke er nogen grund til at henvise pr-kunderne til the Times eller Sunday Times, når deres websites er bag en betalingsmur, det giver nemlig ikke nok opmærksomhed, for ingen ser artiklerne, og de dukker ikke op i søgeresultater.

I øjeblikket ligger Rupert Murdochs forsøg på mange mediechefer og medieiagttagere på sinde med The Guardian som en af de mest højtråbende kritikere af forsøget. For ved at spærre informationer inde, dræber man hele ideen med internettet, der bl.a. handler om at dele, linke og berige indholdet, mener kritikerne.

Men demokratiske idealer giver ikke brød på bordet, lyder analysen mere eller mindre hos Rupert Murdoch, der er træt af at se dyr journalistik spredt for alle vinde så snart det rammer avisens website, uden at trafikken på sitet giver tilstrækkeligt med penge i kassen.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også