Artiklen er skrevet af Esben Seerup, redaktionschef på Fyens Stiftstidende, der i foråret var på studieophold i New York i forbindelse med sin masteruddannelse i redaktionel ledelse fra Syddansk Universitet. Du kan følge Esben Seerups beretninger fra mediernes USA de kommende fredage i juli.

På Mike Hoyts kontor på Columbia University står en gammel skrivemaskine fra 1950’erne. Det er ikke den 61-årige bebrillede mands egen. Han skriver selv på den nyeste Mac-skærm, der findes.

Skrivemaskinen er hans fars.

Det er næsten 25 år siden, at Hoyt forlod avispressen. Men han er nærmest født ind i den. Han stammer fra Kansas City, hvor begge hans forældre var journalister – ”de mødtes i redaktionssekretariatet” – og han begyndte selv som lokalreporter på den lile avis The Charleston i Missouri, fortsatte til The Enterprise Gazette, før han flyttede til New Jersey, hvor han arbejdede først på Home News og siden på The Record.

"Jeg kom ind i journalistik i 1974 - post-Watergate - hvor alle unge reportere drømte om at blive Bernstein eller Woodward. Jeg købte endda en trenchcoat lige som deres," smiler Mike Hoyt.

Avismarked del af Corporate US
Mike Hoyts egen journalisthistorie er samtidig historien om, hvordan USA's avismarked på godt 30 år har forandret sig fra den sværm af små og middelstore aviser, som før var oftest var privatejede, men som i dag er del af kæmpe-mediekoncerner.

Siden USA Todays lancering i 1982 som nationens første reelt landsdækkende avis er USAs avismarked i dag en del af Corporate America, og efter Lehman Brothers-krakket i september 2008 er det ikke et rart sted at være.

I de sidste 30 år er avis efter avis blevet købt op af stadigt større avisorganisationer, der siden voksede sig til enorme medie-konglomerater, hvis aktier bliver handlet på Wall Street.

Ejerforholdene har indtil forrige år medført strålende forretninger for ejere og investorer, men de har også medvirket til, at både læsertallet – og antallet af journalister på aviserne – har været faldende i lang tid før sammenbruddet i 2008.

Mike Hoyts (foto) gamle avis, Home News, er en af dem. Den eksisterer ikke længere.

Ikke som den selvstændige lokalavis, der begyndte sin udgivelse i 1879 i East Brunswick, hvor godt 40.000 mennesker bor. Selvstændigheden holdt indtil 1993. Så blev den familieejede avis solgt til New Jersey Press Inc., som to år senere slog den sammen med konkurrenten The News Tribune. Og to år senere igen blev den nu fusionerede avis opslugt af Gannett-koncernen, som ud over USA Today ejer 32 lokale aviser, spredt ud over hele USA.

Profitrater på 20-30 pct.
I 1970 tjente den gennemsnitlige avistopchef i USA ”blot” det samme som 29 reportere tilsammen gjorde. I 2006 var den gennemsnitlige årsløn for topcheferne i de største amerikanske aviskoncerner 11,4 millioner dollars. Eller det samme som 275 reporteres gennemsnitsløn.

Indtjeningerne for alle – aktionærer, annoncører, ansatte – var enorme på de amerikanske aviser i årene op til 2008.

Det er de ikke længere, halvandet år efter at finanskrisen skubbede til hele den eksisterende avisstruktur i USA, som er under så stort pres, at forskere og pressefolk nu mener, at selve det amerikanske demokrati er i fare.

Stordriftsfordele, koordineret annonceprispolitik og den almindelige optur i den amerikanske økonomi op til sammenbruddet for halvandet år siden betød, at det nærmest ikke havde nogen betydning, at læsertallene og oplagene for USA’ aviser var raslet støt nedad - helt tilbage fra 1950. Dengang var der mere end 350 aviser pr. 100.000 amerikanere. I 1995 var der 213 stk. pr. 100.000. I 2008 var tallet færre end 175.

Alligevel var profitrater på 20-30 procent af den årlige omsætning i årene op til sammenbruddet ikke usædvanligt for en amerikansk avis.

Avisfesten forbi
Det var storslået at have sine penge investeret i avis- og medieaktier. Gannett-kædens aviser havde - selv i regnskabsåret for 2008, hvor recessionen blev tydelig for alle - en profit-margin på 18 procent af den samlede omsætning. Enkelte aviser i aviskæden, der er USA's største, tjente helt op til 42 procent. Alligevel skar Gannett 3000 jobs – 10 procent af den samlede arbejdsstyrke i koncernen - væk, forlangte at de tilbageværende ansatte skulle arbejde en uge mere om året og låste lønningerne fast.

Festen i aviskoncernen er forbi: I 2008 fik man udbetalt 40 cent pr. Gannett-aktie i dividende. I 2009 fik man bare 4 cent.

Martha Stone, amerikansk direktør for et forskningsprogram under World Association of Newspapers, der har hovedsæde i Paris, ser en klar udvikling fra tidligere tiders aviser i USA og nu:

"Den helt store forskel på avisbranchen i USA i dag i forhold til for 50-60 år siden er, at avishusenes fokus på profit er blevet langt større. Nyheder og journalistik er blevet sekundært i forhold til profit - og inden krisen var profitten enorm. Gannetts overskud var i en årrække på omkring 35 procent, og det har investorerne og aktionærerne vænnet sig til. Men sådan er det langt fra nu, siger hun.

Wall Street rystede og aviserne vaklede
At de amerikanske aviser står i sin mest miserable situation nogensinde, skyldes altså ikke kun finanskrisen. Den forstærkede bare situationen og kom på det værst tænkelige tidspunkt, hvor mange af mediekonglomeraterne er tynget af enorme gældsbyrder.

Gælden, som ofte stammer fra langsigtede investeringer i trykpresser, nye redaktionsbygninger, overbelåning af ejendomme - eller fra lån til opkøb af mindre aviser - blev i 2008 pludselig en tung byrde, fordi bankerne lukkede for kreditten. For eksempel blev New York Times, der i 2007 flyttede til sin nye bygning på 8th Avenue på Manhattan, tvunget til at få refinansieret sine lån. Avisgiganten vaklede i 2009 så meget, at det var på tale at lukke Boston Globe, USA’s 14. største avis, der er blandt fyrtårnene i amerikanske presse. The Globe var købt – for lånte penge – i årene før.

Endnu værre stod det til for Chicago Tribune, der blandt ejer Los Angeles Times. Tribune måtte igennem betalingsstandsning, og hvor der før var 700 reportere på Midtvestens største avis, arbejder der i dag cirka 400 på redaktionen.

Finanskrisen tyngede ikke bare direkte gældsbyrderne hos aviserne selv. Også kunderne - den enkelte amerikanske avisabonnent og USA's annoncører - var så ramt, at begge indtægts-ben på USA's aviser blev lammet fra det øjeblik, hvor Wall Street rystede i 2008 og samtidigt ruskede den amerikanske økonomi.

Blodbadet på prærien
Gælden, annonceomsætningsfald og de dalende oplagstal har medført den største fyringsrunde nogensinde på de amerikanske aviser. Mellem 10 og 20 procent af journalister, fotografer, redaktionssekretærer, grafikere, redaktører, klummeskribenter og andre redaktionelle medarbejdere har mistet deres arbejde i de sidste to år på de godt 1400 dagblade i USA.

Totalt mere end 30.000 mistede arbejdspladser.

Nogle enkelte aviser har talt tungere i den statistik end andre. Nemlig de, der helt er lukket og endegyldig er bukket under på grund af krisen. Mere end 50 aviser lukkede i 2008, de fleste ugeaviser. Men også en del dagblade. De største er Seattle Post-Intelligencer, The Christian-Science Monitor i Washington, Rocky Mountain News i Colorado, mens kæmper som Chicaco Tribune, Los Angeles Times, Minneapolis Star Tribune, Detroit Free-Press og Philadelphia Inquirer alle har været igennem betalingsstandsninger.

Enkelte af de lukkede aviser forsøger sig med rene web-aviser, mens de nedskårne aviser forsøger at humpe sig igennem med redaktioner, der har op imod en tredjedel færre journalister til at levere indholdet.

Internet satte nedgangsspiralen i gang
Den desperate jagt på at begrænse omkostningerne på USA's aviser har sat yderligere skub den negative spiral, hvor faldende indtægter fører til besparelser på redaktionen, på udstyr og på markedsføring. Dermed bliver produktet – aviserne – endnu svagere, og det bliver endnu vanskeligere at komme komme tilbage på ret kurs.

Robert W. McChesney, en professor fra universitetet i Illinois, som i dette forår har udgivet bogen "The Death and Life of American Journalism" sammen med forfatteren John Nichols, er ikke optimist for, at USA's aviser kan bryde spiralen.

"De sidste 18 måneder har været en komplet tragedie for de amerikanske aviser. Kom ud af New York! Tag over floden til New Jersey! Tag op til Albany! Eller kom til Madison, Wisconsin, hvor jeg bor! Når jeg henter min lokale avis om morgenen ude i indkørslen, har jeg nået at læse det interessante, inden jeg er nået ind i køkkenet. Resten er telegramstof, som du kan få overalt på internettet. Der er ikke længere nogen dækning af væsentlige stofområder: Hvad der sker i staten, hvordan transporten fungerer, emner som offentlige myndigheder eller politik. Det er væk. Mange aviser er i dag så miserable, at det blot er et spørgsmål om tid, før de taber endnu flere læsere," sprutter Robert W. McChesney.

"Jeg læser den ikke længere"
Fra sin nuværende position som chefredaktør på Columbia Journalism Review har Mike Hoyt fulgt udviklingen for de amerikanske aviser med bekymring de seneste år. Og han har reageret som privat læser hjemme i Bergen County i New Jersey, hvor han stadig kunne abonnere på sin gamle avis, The Home News and Tribune, hvis han ville.

"Det er ikke kun dårligt, at mange små aviser blev opkøbt i 1980’erne og 1990’erne og blev del af virksomhedskulturen her i landet. Mange af dem var monopoler, der manglede konkurrence, og det medførte dovenskab på redaktionerne. Men siden Gannett overtog Home News, har den mistet sin smag, synes jeg. De har fyret rigtigt mange det sidste år. Jeg læser den ikke længere," siger Hoyt.

Og mange amerikanere har det som ham.