Se og Hør på kollisionskurs med Line B.

Line Baun Danielsen er godt sur over, at Se og Hør på hele tre opslag i dag bringer feriebilleder af hende. De er taget i smug, hvor hun er ved poolen i bikini. "Hvad er det, der får folk til at tage billeder af kendte mennesker i smug og sælge dem til obskure blade for ussel mammon? Jeg fatter ikke, at man kan være så egoistisk. Få et liv," skriver hun ifølge B.T. på sine Facebook profil.
Per Fanefjord Laursen

Line Baun Danielsen er godt sur over, at Se og Hør på hele tre opslag i dag bringer feriebilleder af hende. De er taget i smug, hvor hun er ved poolen i bikini.

"Hvad er det, der får folk til at tage billeder af kendte mennesker i smug og sælge dem til obskure blade for ussel mammon? Jeg fatter ikke, at man kan være så egoistisk. Få et liv," skriver hun ifølge B.T. på sine Facebook profil.

Dyr Andrea-sag
På et af de mange billeder har Se og Hør lagt en sort bjælke hen over hendes bare bryst - sagen er, at ugebladet ikke ønsker at provokere retssystemet i forlængelse af den afgørelse, der for nylig faldt i sagen med Andrea Elisatbeth Rudolf, oplyser Se og Hørs chefredaktør Kim Henningsen til B.T.

Bladet tabte en dyr sag mod den tidligere TV 2-vært, som Se og Hør bragte billeder af, hvor hun var topløs, og det lægger en dæmper på, hvilke fotos man i dag vælger at bringe.

“Den sag kostede os jo lige lidt penge, så vi vil ikke lige dræne kassen en måned efter,” siger han til bt.dk.

Næppe sagsanlæg
Line Baun Danielsen er kendt for, at hun ikke er bange for at tage en runde i retssystemet, hvis der er noget hun ikke er tilfreds med. Det tror redaktør Kim Bretov nu ikke bliver aktuelt.

"Med Line Baun Danielsen ved man aldrig, men jeg forventer ikke umiddelbart et sagsanlæg fra hende. Jeg mener, vi behandler hende rimelig respektfuldt. Hvis man læser reportagen i Se og Hør, vil man opleve den utrolig positiv over for Line. Vi synes, hun er en fantastisk flot 48-årig," siger han til Mediawatch.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også