Tv-forbruget steg 20 procent

Det kølige vejr, afslutningen på markante programformater som AllStars og Paradise Hotel og så det internationale Melodi Grandprix fik tv-forbruget til at eksplodere i sidste uge.

Kombinationen udløste et tårnhøjt gennemsnitligt tv-forbrug på næsten 3,5 timer om dagen.
Per Fanefjord Laursen

Det kølige vejr, afslutningen på markante programformater som AllStars og Paradise Hotel og så det internationale Melodi Grandprix fik tv-forbruget til at eksplodere i sidste uge.

Kombinationen udløste et tårnhøjt gennemsnitligt tv-forbrug på næsten 3,5 timer om dagen.

"Det er en stigning på ikke mindre 35 minutter fra ugen før, og et forbrug på 3,5 time dagligt er højst usædvanligt for maj måned," siger Broadcast Researcher Michael Jensen, Mediaedge:cia, der uddyber:

"Det var især Melodi Grand Prix'et, der løftede tv-forbruget i vejret. Mens de to Grand Prix-semifinaler tirsdag og torsdag aften gav DR1 henholdvis 627.000 og 773.000 seere, blev finalen lørdag set af ikke mindre 1.658.000 seere i den 200 minutters lange transmission."

Det gav et løft af DR1's seerandel fra ca. 18-19 procent til over 23 procent. Kun visse 'X Factor afsnit' og det danske Melodi Grand Prix i år har mobiliseret flere seere.

SBS viser tænder
I den indbyrdes kommercielle kamp om seere vækker det opmærksomhed, at SBS TV viser tænder i foråret. SBS TV fortsatte sin stille fremgang i sidste uge og holder nu en share på 17,4 procent - et par point over sidste års niveau.

"Vi noterer os, at SBS TV nu er gået lidt frem i fem uger i træk. I sidste uge var det især Kanal 4, der havde en god uge og rent faktisk opnåede årets højeste kommerciel share."

VM interesse
TV 2-netværket steg for anden uge i træk og tiltrækker næsten 53 procent af de kommercielle seere. TV 2 netværket er dog fortsat fem procentpoint under samme uge sidste år.

TV 2's hovedkanal steg med hele 2,3 procentpoint, mens TV 2's nichekanaler samlet tabte ét procentpoint.

Foruden nyhedsprogrammer var det fodboldlandsholdets træningskamp mod Senegal, der trak VM-sultne seere. Hele 811.000, hvilket er et ganske pænt tal til en træningslandskamp.

Mangler dansk fodbold
De tre TV3-kanaler faldt endnu en gang lidt tilbage. Med et fald på et lille procentpoint ligger TV3 kanalerne fortsat en anelse over sidste års niveau. Det var primært TV3+, som uden fodboldkampe på fladen, er på vej ned på et væsentligt lavere niveau.

Hovedkanalen TV3 fik derimod et lille plus i sidste uge godt hjulpet af finaleafsnittet af Paradise Hotel, som blev set af ikke mindre end 484.000 seere. Det er 16 procent flere end sidste års finaleafsnit.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også