Politikens chefredaktør-duo er blevet en mand mindre efter Stig Ørskovs udnævnelse til koncerndirektør.

Her giver Lars Kabel, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, samt tidligere rektor for Journalisthøjskolen og forfatter Kim Minke deres bud på, hvad Stig Ørskovs indtog i direktionen betyder, og hvem der skal overtage hans post på Politiken.

Virker det som en fornuftig strategi at skifte en overvejende 'talmand' ud med en overvejende publicistisk stærk profil?

Lars Kabel (LK): "Stig Ørskov har jo en økonomisk uddannelse (han er cand.scient.soc. fra RUC, red.) og er ikke uddannet journalist, men kender til den journalistiske praksis. Den tværfaglighed er mere værdiskabende, end hvis han kun havde den ene del af kvalifikationerne."

Kim Minke (KM): "Stig Ørskov har haft en karriere som erhvervsjournalist og er langt fra uforstående over for erhvervsøkonomiske forhold. Det er en blanding af kompetencer man også ser hos Lisbeth Knudsen, der er i spidsen for Berlingske. I Europa ser man et mønster, hvor man sætter publicister i ledelsen med sans for produktet, fordi det ikke holdt kun at satse på bogholderne."

Nu kommer en 'Politiken-mand' ind i direktionen, kan det tænkes at spille en rolle i fusions-organisationen eller betyder avis-tilhørsforhold ikke længere noget?

LK: "Nej, det betyder ikke noget. Den brandloyalitet som var meget bestemmende tidligere, har man forladt i Stig Ørskovs generation. I dag tænker man på mediehuset som en helhed med klart forskellige udgivelser og platforme. Så han vil ikke være mere loyal over for Politiken end over for Jyllands-Posten. Men hvis de forskellige brands skal overleve, skal man tænke i samproduktion på alle områder der ikke er brandskabende, for udgifterne skal begrænses hurtigere end oplagene falder."

KM: "Det har kun nogen betydning, hvis der er en trussel om, at fusionen bryder sammen, og det punkt har man passeret i JP/Politikens Hus."

Kunne det have været en fordel at hente en udefra, som kunne se på JP/Pol med 'friske' øjne?

LK: "Hvis man vælger en indefra, kender han alt til organisationen men er samtidig indsocialiseret i den og er derfor mindre kritisk. Vælger man en udefra kommer der måske nogle andre input. Men Stig Ørskov er så fagligt dygtig, at han har været et åbenlyst valg."

KM: "Når man ønsker en person der er publicistisk og erhvervskyndig, er der cirka fem store virksomheder, man kan se på i Danmark. De kunne f.eks. have hentet en i DR, TV 2 eller Egmont, men oddsene for, at de selv har en kandidat i sådan en stor organisation er store, og så er det en fordel at personen kender virksomhedskulturen."

Hvem kunne være et varmt bud på at overtage Ørskovs chefredaktørstilling, og hvilke kvalifikationer kræver det?

LK: "Det er vigtigt, at det bliver en person, som kan få redaktionens maskinrum til at køre, og som ikke er en yngre 'Tøger Seidenfaden-klon'. Tøger og nogle af de folk, der omgiver ham er ude af sync med de emner og problemstillinger, som optager hovedparten af kernelæserne. Det er vigtigt med en, der kan forholde sig til mere jordnære emner som skoler og veje, frem for EU's langsigtede udvikling og ytringsfrihed på et plan, hvor kun få kan være med, som Tøger gør."

KM: "De bør lede efter en der er stærk organisatorisk, fordi det antageligt ikke interesserer Tøger Seidenfaden så meget."