V kritiserer Reimer Bo-aftale

Var det en fornuftig brug af licensmidler, da DR hyrede Reimer Bo til at interviewe Stein Bagger? Det spørgsmål har Ellen Trane Nørby (V) stillet kulturminister Per Stig Møller (K).
MediaWatch

Når DR både betaler Reimer Bo Christensen sin faste løn som vært og et beløb på flere hundrede tusinde kroner til ham som freelancer, kan man stille spørgsmålstegn ved, om licensmidlerne bliver brugt rigtigt. Det mener Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby. Hun har rundsendt B.T.-artiklen om Reimar Bo Christensens aftale med Stein Bagger til kulturudvalget og udbedt sig en holdning fra kulturminister Per Stig Møller, skriver B.T.

"Normalt blander jeg mig ikke i den slags, men jeg må sige, jeg undrer mig over, at man bruger en kontraktansat medarbejder som freelancer ved siden af. Jeg har også bemærket, at TV 2 har opgivet at lave et interview med Stein Bagger pga. de betingelser, der blev stillet op," siger Ellen Trane Nørby til B.T.

Dansk Folkepartis medieordfører Karin Nødgaard og næstformand i DR's bestyrelse Ole Hyltoft bakker op om kritikken.

Nyhedsdirektør i DR, Ulrik Haagerup siger til Politiken, at en lignende aftale ikke vil gentage sig, og DR's pressechef oplyser til Politiken, at Reimer Bo Christensen ikke er gået ind på de krav, der fik TV 2 til at droppe interviewet med Stein Bagger.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også