Kanal Klog er stærkeste brand

DR2 overgås kun af Lego og Google blandt de stærkeste varemærker i ny ’brand’-måling.
MediaWatch

Det statslige DR2 er overraskende det tredje stærkeste brand i Danmark, kun overgået af henholdsvis Lego og Google. DR og TV2 dominerer i det hele taget toppen af undersøgelsen, der tager pulsen på de stærkeste varemærker i Danmark.

Målt på seks parametre - bl.a. kvalitet, indtryk, omdømme og tilfredshed - har et repræsentativt udsnit af danskerne givet DR2, DR og TV 2 henholdsvis tredje-, femte- og syvendepladsen i analysen, der har undersøgt i alt 262 varemærker i Danmark.

Resultatet overrasker også brandingekspert:

”Det er påfaldende. Det strider imod de fleste brandingteorier, som siger, at et stærkt brand er et globalt brand. Det er et udtryk for, at forbrugerne i meget stor udstrækning værdsætter lokale brands,” siger professor ved Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet, Dannie Kjeldgaard, der forsker i branding, til Bussiness.dk.

En del af tidsåndenIfølge nordisk marketingchef hos YouGovZapera, Lars Gylling, ligger en del af forklaringen på kanalernes popularitet i tidsånden:

”DR2, for eksempel, repræsenterer mange af de ting, som vi gerne selv vil stå for i øjeblikket: det nære og det fornuftige,” siger han til Business.dk.

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet YouGovZapera for Berlingske Business.

- CGP
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også