’Høvdingebold’ taber seere

DR1’s nye kendissatsning ’Høvdingebold’ er ikke blevet den seermagnet, man havde håbet. Men seertal er ikke alt, siger kanalchefen.
MediaWatch

Efter at DR har sagt farvel til seermagneter som X Factor, har det tilsyneladende været svært at finde værdige efterfølgere. Særligt det nye ’Høvdingebold’ har været en seermæssig skuffelse:

”Det er selvfølgelig ærgerligt, selv om lige netop ’Høvdingebold’ har mange andre ambitioner end blot et højt seertal. En del programmer i den bedste sendetid har simpelthen ikke performet godt nok, og det koster på bundlinjen,” siger medieforsker Niels Marslev til DR Kultur.

Ulla Pors Nielsen er ikke helt enig, selv om ’Høvdingebold’ sidste år tiltrak 400.000 seere. Hun vurderer, at ’Høvdingebold’, der de tre seneste lørdage blot har haft 275.000 seere i snit, har ”klaret sig fint”.

”Vi har ikke ramt plet med nogle programmer, og vi har haft mange genudsendelser. Det er selvfølgelig skuffende, men seertal er ikke alt for os,” siger DR1s kanalchef Ulla Pors Nielsen til DR Kultur.

Niels Marslev mener, at DR1 får svært ved at nå målet om en seerandel på 25 procent. For tredje uge i træk sætter kanalen bundrekord med hensyn til andelen af de seere, fjernsynet tændt mellem klokken 17 og midnat. Blot 20,4 procent af seerne har set DR1 i det tidspunkt i løbet af ugen.

Mens DR1 skraber bunden, kan DR glæde sig over fremgang i mindre målestok for de andre kanaler. DR K satte således ny rekord med en seerandel på 1,6 procent, mens DR2 ifølge medieforskningen har haft en fin uge med 6,1 procent af seerne.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også