US: Godt nyt til magasinerne

Det er stadig svært at tjene penge på magasiner, men nu lysner det måske forude, viser de seneste tal fra USA.
MediaWatch

Selvom det længe har set lidt sort ud for de trykte magasiner, er der nu opmuntring at hente i de seneste tal fra USA i forhold til tallene fra sidste år.

Indtjeningen er godt nok faldet 9,4 procent, men det er intet sammenlignet med sidste års massive fald på 25,6 procent, skriver amerikanske Media Life.

Den samlede indtjening ligger nu på 4.045.091.620 dollars, og analytikere vurderer, at det fortsat vil gå i den rigtige retning i hvert fald indtil slutningen af 2. kvartal.

Men det ændrer dog ikke ved, at den stadigt igangværende recession har taget pusten så meget af annoncemarkedet, at det bliver meget vanskeligt at nå det samme niveau, som man havde før krisen. Det skyldes den gennemgående tendens, at annoncekroner nu i langt højere grad følger de nye digitale medier.

- CGP
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også