Apple lancerer "iAd"

Annonceplatformen til iPhone og iPad skal tjene flere penge til såvel Apple som softwareudviklere.

Apple er om nogle få måneder klar med sin egen annonceplatform til iPhone og i efteråret også til iPad. Det var en af nyhederne, da Apple-chef Steve Jobs forleden præsenterede en ny udgave af styresystemet, iPhone OS, 4.0, skriver DigiWatch.

Platformen, der naturligvis hedder "iAd", skal gøre det nemmere for både softwareudviklere og Apple at tjene penge på reklamer i apps-universet. Som det fungerer i dag, skal softwareudviklerne, der leverer de mange apps til Apples App Store, selv finde på en reklameløsning. Det har ofte betydet, at man ved klik på en bannerannonce blev gelejdet ud af apps-butikken og over på nettet via en browser. Både Apple og udviklerne har en interesse i at beholde kunderne inde i apps-universet, hvilket nu bliver muligt med iAd. Reklameindtægterne deles mellem Apple og udvikleren i forholdet 40/60.

Platformen vil rumme en række komponenter til forskellige annoncetyper, fra tekst over animationer til spil, som skal interessere og engagere brugeren af den pågældende app. Men iAd løser ikke det mest påtrængende problem inden for mobilreklamer, manglen på standardiserede formater, påpeger paidContent:UK.

- SL

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også