Zulu vil fejre 10-års fødselsdag med nye genrer

I sit 10. år holder TV 2 Zulu fast i comedy-indholdet, der udgør grundstenen i seerunderlaget, men under nyt motto: "Taking it to the street".
Per Fanefjord Laursen

Den 15. oktober fylder Zulu t10 år, og TV 2's comedykanal varmer op til et fødselsdagsår med flere nye initiativer.

Zulu planlægger at eksperimentere og lover en større åbenhed over for nye genrer. Og så har Zulu fået et nyt motto, fortæller programchefen.

”Zulus nye motto er: ”Taking it to the street”, og det handler om, at vi gerne vil mere i øjenhøjde med vores seere og lade os inspirere af og dække den hverdag, som vores seere lever,” siger programchef Maiken Wexø til tv2.dk.

”Zulu er en underholdningskanal, der er stærkt forankret i comedy, men vi er klar til at åbne op for genrerne. Lige nu overvejer vi for eksempel, hvordan vi kan lave dokumentarprogrammer med et Zulu-twist – det kunne være Jacques Cousteau på Zulu’sk,” siger hun.

Gyser-komedie og danske cowboys
På programplanen i 2010 er blandt andet den nye gyser-comedy-serie 'denandenside.dk' med Rune Klan.

Der er 'Kvægræs', hvor Christiane Schaumburg-Müller er vært, når 12 kendte danskere afprøver det hårde liv som ægte cowboys på prærien i Arizona

Der et nyt live-show 'Ups! Det er live' med de fire stand-up’ere Karsten Green, Michael Jøden, Martin Høgsted og Morten Wichmann, nye sæsoner af 'Kristian' og 'Slemme Slemme Piger' og endnu en omgang 'Zulu Comedy Galla'.

"Seerne har virkelig noget at glæde sig til, for det er alle sammen fantastiske programmer i den helt rigtige Zulu-stil," siger Maiken Wexø, der specielt glæder sig til 'Denandenside.dk', der er skrevet af Zulus egen Brian Mørk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også