Lasse Jensen: DR er i identitetskrise

Der er kommet styr på DR's struktur og økonomi, men identiteten flagrer, mener Lasse Jensen, vært på ' Mennesker og Medier'.
MediaWatch

DR's nye ledelse er ikke karrig med betegnelser som 'traditionel public service i en moderne form', 'smal uden at glemme det brede' eller 'bred uden at glemme det smalle', for direktionen leder efter en DR-identitet nu hvor struktur og økonomi er tøjlet, skriver Lasse Jensen i en mediekommentar på information.dk.

"Det største antal direktører og underdirektører i DR’s historie skal få det konstante antal på omkring 3.000 medarbejdere til at lave langt flere udsendelser, kanaler og platforme end nogensinde før. Produktiviteten er tårnhøj. Det er professionelt. Men usikkerheden breder sig omkring DR’s identitet," skriver Lasse Jensen.

DR's opgør med fortiden fra før generaldirektør Christian Nissens tid har været så heftigt, at det er blevet svært at se forskel på DR1 og TV 2.

"Nyhederne blev i stigende grad tabloidiseret og udsultet. Musik og effekter pepper nu indslagene op. Væsentlighed er nedprioriteret i forhold til det interessevækkende. Indslag med ‘cases’ (såkaldt almindelige mennesker) florerer og skygger ofte for sagligheden," mener Lasse Jensen.

Han drømmer sig ikke tilbage i tiden, men ønsker en balance mellem "gamle og nye værdier, mellem form og indhold, mellem det kommercielle og det samfundsforpligtende."

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også