Pressechef klager over DR

Forsvarsministerens pressechef, Jacob Winther, klager nu til pressenævnet over DR - særligt over en række indslag i TV Avisen.
MediaWatch

Jacob Winthers advokat, Hans Sønderby Christensen, oplyser til Ritzau, at pressechefen har besluttet at tage indledende skridt til at klage til Pressenævnet over Danmarks Radios dækning af de fremsatte "læk-anklager".

"Der vil blive klaget over en række indslag, hvori TV Avisen viderebringer udokumenterede og ærekrænkende anklager mod min klient. Hovedsageligt drejer det sig om indslagene i TV Avisen 21 Søndag den 31. januar og den 14. februar, hvor de udokumenterede anklager gentagne gange bliver fremført. På trods af dette undlader TV Avisen kategorisk at efterprøve dokumentationen," skriver Hans Sønderby Christensen i en meddelelse til Ritzau.

Jacob Winther vil desuden klage over "den manglende presseetik i en række indslag".

Det drejer sig blandt andet om indslag, hvor TV Avisen citerer Jacob Winther for at sige, at TV 2 har fortalt ham, at stationen havde oplysningerne fra jægersoldaterne selv. Advokaten kalder samtalen for en "baggrundssamtale" og peger på, at der efterfølgende er rejst hård kritik af indslaget fra eksperter og mediefolk, oplyser Ritzau.

Det er dokumentafilmproducenten Christoffer Guldbrandsen, der beskylder Jacob Winther for at stå bag lækagen til TV 2's journalist Rasmus Tantholdt. En lækage, som ifølge forsvaret selv kunne bringe soldater i fare.

Jacob Winther afviser beskyldningerne.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også