Politikens Forlag udvider guideserien Turen går til (TGT) til iPhone-platformen og lancerer i dag apps til fem rejsemål: Paris, Barcelona, London, Berlin og København.
Det skriver forlaget i en pressemeddelelse.
Applikationerne giver overblik, inspiration, kontante fakta, klikbare kort, adgang til Youtube og Google Maps.
"Vi ønsker at være til stede på alle medieflader, så vi kan inspirere rejsende uanset deres medievalg," siger Søren Sattrup, forlagschef på Politikens Rejsebøger i pressemeddelelsen.
Storbyguiderne koster 69 kroner stykket på iTunes - den engelske 'Politikens Travel Guide Copenhagen' kan hentes gratis i en begrænset periode.
- LR