Af Pål Thore Krosby, adm. dir. Aller Media.

Onsdag d. 3. februar forsøger Anne Louise Schelin (DJ) i et indlæg her på mediawatch.dk at sammenligne den aktuelle uenighed mellem DJ og Aller Media med den kamp fagbevægelsen kæmpede med virksomheder, der i 1800-tallet pressede lønnen på løsarbejderne. Det kan jeg godt forstå. For det ville unægtelig være dejligt nemt for DJ, hvis sagen var lige så simpel og forbundets synspunkter lige så indlysende sympatiske som fagbevægelsens dengang. Men af en lang række årsager holder sammenligningen ikke, og jeg er ked af at måtte meddele, at verden har ændret sig en hel del siden 1800-tallet. Uanset hvor ubekvemt det måtte være, vil jeg opfordre til, at vi forholder os til virkeligheden, som den er – ikke som vi synes den burde være. Tillad mig derfor at gøre opmærksom på følgende:

I modsætning til vores konkurrenter har vi indgået en overenskomst, der dækker de freelancere, som arbejder sammen med os på lønmodtagerlignende forhold. Den bakker vi naturligvis op om. Den aktuelle uenighed handler således ikke om, hvorvidt der skal være en overenskomst for freelancere eller ej, men alene om hvem der er omfattet af den. Derfor holder sammenligningen slet ikke.

Ikke "løsarbejdere"
Dertil kommer, at DJ har gjort sig til talsperson for det synspunkt, at overenskomsten også skal omfatte selvstændige, der leverer indhold til os i regi af deres virksomheder. Det mener vi er helt urimeligt, for overenskomster er nu engang for lønmodtagere, mens selvstændige, på dette som på alle andre områder, må operere på et frit marked med de fordele, det indebærer.

De kan forhandle priser og leveringsvilkår, levere til andre medievirksomheder, herunder vores konkurrenter, de har ingen leveringspligt, kan opsige samarbejdet uden varsel osv. Så selvom det ville være belejligt for DJ, holder sammenligningen heller ikke på dette område. Der er ikke tale om lønmodtagere eller ”løsarbejdere”, men selvstændige. Og til almindelig orientering kan jeg oplyse at en stor del af disse selvstændige, som vi har et godt og tæt forhold til, faktisk oppebærer meget store indtægter som følge af vores samarbejde – nogle helt op til halvanden million om året. Det her vi intet problem med, for vi har altid og vil fortsætte med at betale en ordentlig pris for det, vi køber. Men det gør det unægteligt lidt svært at få virkeligheden til at passe med DJ's beskrivelse af de selvstændige som underbetalte løsarbejdere.

Tag et realitytjek
Også når det gælder de faktiske forhold på mediemarkedet, synes jeg, der kan være grund til at minde om, hvordan virkeligheden rent faktisk ser ud. Også der ville det unægtelig være skønt, hvis vi kunne skrue tiden tilbage til en simplere tid. Alle, der arbejder med medier og journalistik ved imidlertid, at danskernes læse- og medievaner er i færd med at ændre sig fundamentalt, og man skal for alvor hænge fast i et fjernt århundrede, hvis ikke man anerkender, at de forandringer kommer til at kræve tilpasning fra alle parter i den måde, vi arbejder på. Danskerne er i stigende grad begyndt at søge underholdning og oplysning på internettet og via andre digitale kanaler. Oplagstallene i alle dele af printmarkedet er faldet markant, arbejdspladser forsvinder, og en lang række udgivelser kæmper for at overleve.

Fleksibilitet altafgørende
Af samme årsag er vi i Aller Media for tiden i gang med at tilpasse os de nye vilkår, der indebærer, at vi skal blive bedre til at fange danskerne på de nye platforme og samtidig blive bedre til at udnytte vores indhold på tværs af forskellige udgivelser. Vi bliver nødt til at have større fleksibilitet i forhold til at kunne udnytte det stof, vi køber bedre, hvis vores printudgivelser skal overleve på længere sigt, og hvis vi skal udvikle virksomheden, så den også fremover kan klare sig og skabe arbejde til både fastansatte, freelancere og selvstændige.

Denne tilpasningsproces er ikke en, vi som mediehus kan gennemgå alene. Alle – også vores medarbejdere, freelancere og leverandører – bliver nødt til at tilpasse sig. For pointen er jo ikke, som Schelin lægger op til, at vi ikke kan finde ud af at behandle vores samarbejdspartnere ordentligt. Pointen er tværtimod, at vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre de arbejdspladser, der er, samtidig med at vi bruger en masse ressourcer på at udvikle nye produkter til nye platforme.

Resultatet af dette er ikke mindre arbejde eller færre arbejdspladser, men derimod det stik modsatte; Mere arbejde til både fastansatte, freelancere og selvstændige. Hverken vi, vores medarbejdere, freelancere eller selvstændige leverandører kan tillade os den luksus at holde fast i fortiden; vi er i fuld gang med at forberede os til fremtiden.