Lisbeth K. formand i Trykkompagniet

Berlingske Medias topchef indtræder som formand i trykkeriet, som tidligere blev ejet sammen med JP/Politikens Hus.

Trykkompagniet i Avedøre har omrokeret i bestyrelsen.

Tidligere formand Bjarne Munck, der er chef for produktionen i Berlingske Media, stopper som formand for bestyrelsen og bliver menigt medlem, mens Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen, rykker op som ny bestyrelsesformand.

Med den generelle overkapacitet på trykmarkedet har Trykkompagniet udviklet sig til en underskudsforretning, der i 2008 kom ud med et minus på 280 mio. kr. Trykkeriet blev oprindeligt ejet af Berlingske Media og JP/Politikens Hus i samarbejde, men JP/Politikens Hus valgte at afhænde sin ejerandel i 2008 - hvilket var en af grundene til et trecifret minus i husets 2008-resultat.

Trykkompagniet var i slutningen af 2008 truet af lukning på grund af den dårlige økonomi, men drives i dag videre i slanket udgave af Berlingske Media.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også