TV 2-granskning færdig

Per Mikael Jensen og Anders Kronborg står muligvis til en reprimande eller værre, når advokaten, der gransker TV 2s dispositioner i 2006-07, præsenterer rapport i dag.
Per Fanefjord Laursen

TV 2 har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling på torsdag den 17. december 2009, oplyser bestyrelsesformand Lars Liebst i en mail.

Mødeindkaldelsen skyldes, at granskningen af TV 2's økonomi og ledelse er klar og afleveres til Kulturministeriet i dag, tirsdag.

Efter politiske diskussioner og uenighed om TV 2's forretningsmæssige dispositioner i perioden 2006-2007, besluttede Kulturministeriet den 7. oktober 2009 at iværksætte en granskning af TV 2|Danmark A/S' forhold i perioden.

Det skulle også afdækkes, hvorledes budgetlægningen for 2008 var udført, for at kaste lys over, hvorvidt der foreligger et juridisk grundlag for at gennemføre et erstatningskrav mod den tidligere bestyrelse og direktion i TV 2 A/S for tab, som TV 2 måtte have lidt.

Siden oktober har advokat Philip Baruch, fra advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, nøje gennemgået de dipositioner og forretningsgange, der var på TV 2 i 2006 og 2007.



 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også