Vi er besat af penge i medieverden lige nu. Vi rykker konstant, lynhurtigt og ind imellem panisk – i jagten på ny forretning. Heldigvis. For uden penge – ingen journalistik. Men det er som vi har glemt udgangspunktet; Uden journalistik – ingen penge.

Holde hinanden i ørene
Når krybben er tom, bliver jagten på flere læsere, lyttere, seertal og hits mere rå og ubarmhjertig. Behovet for at være synlig og markere sig som noget unikt presser jævnligt journalister og redaktører ud i etikkens grænseland. For journalistik er som bekendt ingen eksakt videnskab. Reglerne for god presseskik er bøjelige – og sådan skal det være. Men netop derfor er det vigtigt, at vi med tilsvarende stor iver og ihærdighed holder os selv og hinanden i ørerne, så vi udvikler og ikke udvander vores fælles forståelse af, hvad kvalitetsjournalistik er og skal være fremover.

Tør vi selv
Vi har travlt med at hænge andre til tørre, hvis de er uimodtagelige for kritik. Men tør vi selv invitere til dialog – ud over de høfligt afstemte debatter i diverse medie-programmer?
Web 2,0 kan mere end at automat-rate de mest læste, mest sendte, mest kommenterede indslag og bede folk om uspecifik pro forma ris eller ros. Det giver en revolutionerende mulighed for at få et reelt og uafhængigt input på, hvordan brugerne opfatter os - et bestemt program, en historie eller journalistisk handling. Fair eller unfair? Korrekt eller ukorrekt? Uafhængig eller partisk? En berettiget eller uberettiget invasion af privatlivets fred? Æreskrænkende eller ej?

Marens mening
Lad os høre Maren i Kjæret og dele hendes mening og vores svar med andre. Det kan godt være hun ikke er så rap i replikken som en øvet debattør, men det svækker ikke nødvendigvis hendes pointer. Journalisters troværdighed i befolkningen ligger et godt stykke under lægers og politifolks, som vi ellers holder meget i ørerne. Hvem ved. Måske kunne vi rykke et par trin op ad rangstigen ved at lytte til Marens kritik og ind imellem justere ind efter den. Og hvem ved. Måske kunne vi beholde nogle flere abonnenter og andre brugere, hvis vi virkelig turde involvere dem. Som i al god ledelse kræver det mod, selvtillid, åbenhed og en oprigtig vilje til at lytte.