Haagerup vil lave det samme

Nyhedschefen forventer ikke store forandringer, hvis han bliver den endelige nyhedsdirektør.
Troels Gadegaard Frølich

DR’s nyhedschef Ulrik Haagerup søger som forventet den stilling som nyhedsdirektør, han er konstitueret i, bekræfter han over for MediaWatch.

Titelskiftet – hvis Haagerup får lov til at blive siddende i direktørstolen – kommer dog ikke til at betyde kæmpestore forandringer, hvis det står til manden selv.

"Jeg håber da ikke, at det kommer til at influere alt for meget på mit daglige arbejde. Det er klart, at jeg også får del i ansvaret for hele DR som en del af direktionen, men jeg regner med, at jeg fortsat skal sørge for at levere nyheder, som danskerne kan bruge,” siger Ulrik Haagerup.

Nyhedsdirektøren skal ansættes af bestyrelsen og kommer derfor også til at stå til mere direkte ansvar for Michael Christiansen, Ole Hyltoft med flere, og det bekymrer på ingen måde Ulrik Haagerup.

”Vi har en rigtig fin bestyrelse i DR,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også