Opbremsning i oktober-annoncefald

Annoncemarkedets dramatiske fald bremser en kende op i oktober, hvor krisen satte ind sidste år, og viser et samlet fald på 14 pct. ifølge tal fra DRRB.
MediaWatch

Fra denne måned bliver det annoncemæssige katastrofeår 2009 sat i forhold til krisens indtog, der for alvor tog fart i oktober sidste år.

Det giver et samlet fald i annonceomsætningen målt via mediabureauerne på 14 pct. mod 31 pct. i september og med et fald på cirka 20 pct. for 2009 indtil videre. Det viser tal fra DRRB's mediaindex. Oktober 2008 viste et fald på 16 pct.

Særligt magasiner og ugeblade må holde for og går tilbage med 38 pct., fagbladene falder med 34 pct. og ugeaviserne med 27 pct.

Særligt mediegruppen tv har rettet ryggen og tager et spring frem fra september-tilbagegangen på 38 pct. til en tilbagegang i oktober på 16 pct. Dagbladene holder niveauet fra sidste måned og mister 16 pct.

Når oktober er talt med, er mediabureauernes tilbagegang foreløbigt på 823 mio. kr., vurderer Markedsføring.


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også