Gad vide om Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, selv var klar over, hvor meget han faktisk sagde, da han for et par uger siden kommenterede behovet for fusioner i magasinet Ræson.

"Man kan forestille sig, at Berlingske Media kollapser, og så er det jo svært at forudse, hvor de enkelte dele af Berlingske Media ender henne. Men der er jo ikke tale om nogen symmetrisk situation mellem de to huse, sådan som landet ligger nu. Den ene er et gældsfinansieret foretagende, der er ejet i England, og som befinder sig på randen af et kollaps. Det andet er et meget velkonsolideret dansk mediehus," sagde Tøger Seidenfaden.

Går man bag udtalelsen – og sammenligner med virkeligheden – er der flere pointer:

1) Seidenfaden bryder et tabu i dansk presse ved i direkte vendinger at omtale en stor konkurrents reelle økonomiske situation. Dette kan ses som et udtryk for, at mange bladhuse med gældstyngede Berlingske i spidsen nu er så tæt på kollaps, at selv DDF-eden bliver brudt. Reaktionen fra Berlingske Medias chef, Lisbeth Knudsen, understreger det spil: Seidenfadens udsagn var blot konkurrentnag. Hykleriet i den udtalelse fremgår, hvis man husker Berlingskes omtale af Parkens økonomi, og derefter sammenligner de to koncerners økonomiske nøgletal.

2) Seidenfaden afslører bevidst eller ubevidst, at JP/Politiken satser på, at Berlingske Media kollapser, og at Rådhuspladsen herefter får konkurrencemyndighedernes tilladelse til at samle centrale dele af Berlingske koncernen op. Et godt gæt er, at JP/Pol går efter kronjuvelerne B.T., Berlingske Tidende og Weekendavisen. Prisen bliver formentligt så, at JP/Pol skal afgive ejerandele på andre områder for ikke at blive for dominerende. Det er også et klart signal om, at David Montgomery ikke skal drømme om en ligeværdig fusion, hvis Mecom vil forsøge at reducere sine problemer i Danmark ad den vej.

3) Seidenfadens lidt selvforherligende udsagn om, at JP/Pol er et meget velkonsolideret mediehus vil forhåbentlig ikke stå testen, hvis Jyllands-Postens dygtige erhvervsjournalister skulle lave en analyse. Sandheden er, at JP/Pol har gjort det rigtig godt takket være en stabil kurs og et ikke afkastningskrævende fondseje, men sandheden er også, at det store bladhus er ramt af de samme langsigtede problemer med faldende oplag og pressede annoncepriser som alle andre. Derfor kunne man lidt provokerende sige, at det er skidt for dansk presses fremtid, hvis Seidenfaden ikke ser et alvorligt behov for effektiviseringer samt redaktionel og kommerciel udvikling.

Sandheden er faktisk, at Berlingske Media er langt foran Rådhuspladsen i arbejdet med at udvikle et supereffektivt mediehus. Det er derfor synd og skam, hvis Seidenfaden kun tror, at han får nogle gode bladhoveder, hvis JP/Pol overtager en række af Berlingskes titler. Rådhuspladsen vil også få adgang til en stor knowhow om effektivitet i særligt de redaktionelle processer, som qua oplagsfaldende også bliver afgørende på Rådhuspladsen.

Uanset hvad har udtalelsen brudt hul i debatten om fremtiden for dansk presse. Ingen af os har dybest set lyst til at erkende det, men oplagsfald og faldende annoncepriser vil nødvendigvis medføre betydelige konsolideringer i de kommende år. Ingen kan sige med sikkerhed, hvem der æder hvem: Men et er sikkert: Det bliver mere dramatisk, end nogen af os fatter i dag.