Pulje fremmer mangfoldigheden på tv

Indtil videre har 12 forskellige tv-produktioner modtaget støtte fra Public Service Puljen, og der er deadline for nye projekter om én måned.
Per Fanefjord Laursen

Syv ud af 12 støttede tv-produktioner er dokumentarprogrammer, viser nyeste opgørelse. Både TV 2, TV3, SBS og Dk4 har fået støtte til dramaer eller dokumentarfilm.

Public Service Puljens næste ansøgningsfrist er 11. december, oplyser Det Danske Filminstitut, der administrerer midlerne.

Næste ansøgningsfrist for at søge produktionsstøtte fra Public Service Puljen bliver fredag den 11. december kl. 12. Udviklingsstøtte kan søges løbende uafhængigt af ansøgningsfrister.

Public Service Puljens ansøgningsskemaer er for øjeblikket ved at blive revideret. Den nye version er klar på Det Danske Filminstituts hjemmeside mandag den 16. november, oplyses det.

Følgende projekter har modtaget produktionsstøtte:
Danmark i krig (arbejdstitel) / TV 2 / Dokumentarserie i fem dele
Velkommen til borgen / dk4 / Dokumentarserie i seks dele
Blekingegade / TV 2 / Krimiserie i fem afsnit
Lulu & Leon / TV3 / Dramaserie i 12 afsnit
Skolen / TV 2 / Dokumentarserie i 8 dele
Cellen / SBS – Kanal 5 / Komedieserie i 12 afsnit
De utro / TV 2 / Dokumentarprogram
Lærkevej / TV 2 / Dramaserie i 10 afsnit
Kristian / TV 2 Zulu / Komedieserie i 10 afsnit
De syv drab / TV 2 / Dokumentarserie i 7 afsnit
Kunsten at overleve som barn / SBS – Kanal 4 / Dokumentarserie i 6 afsnit
Climaniacs / dk4 / Dokumentarserie i 8 afsnit

Om Public Service Puljen
Public Service Puljen er en del af medieforliget 2007-2010. Puljen er på i alt 92,5 mio. kr. og støtter udvikling og produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentar. Puljen prioriterer original og nyskabende tv-produktion og lægger vægt på kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også