Journaliststuderende kan indgå i byttehandel

Prof. Mehdi Mozaffari fra Århus Universitet spår, at den tilbageholdte dansker kan få et langt ophold i iranske fængsler, før han udleveres.
MediaWatch

Den tilbageholdte danske journaliststuderende Niels Krogsgård kan risikere at komme til at sidde længe i et iransk fængsel, mens landets ledere forsøger at udnytte situationen til at presse Danmark til indrømmelser på andre områder.

Det vurderer den iranske udvandrer Mehdi Mozaraffi, der i dag er professor i statskundskab på Århus Universitet.

"Iran har før brugt gidsler - for han er nu et gidsel - til at handle med det pågældende land, og hvis de har noget på dagsordenen, så er det det, man vil forsøge at lave en byttehandel omkring," sagde Mozaraffi til B.T. lørdag.

En iransk anklager sagde ifølge Ritzau dagen efter til nyhedsbureauet Fars, at Krogsgårds forhold nu er ved at blive undersøgt, og at han kan blive frigivet, hvis det viser sig, at han på forhånd havde sikret sig de nødvendige tilladelser til at arbejde som journalist i landet.

- ON

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også