Seerne havde styr på deres tv-signal

Den bebudede tv-panik udeblev søndag, da kun få tusinder seere ringede og var i tvivl om, hvordan de fik digital-tv.
Per Fanefjord Laursen

De to største call-centre, der skulle hjælpe borgere uden tv, havde en relativ stille søndag.

’Det nye Tv-signal’s service, Borgeroplysningen, og DRs call-center, der forventede mange ulykkelige seere,  havde kun omkring 4000 opkald fra søndag morgen til kl. 1900. TV 2 havde blot 300 opkald.

Der var 3200 personer, der ringede til Borgeroplysningen, og det er langt færre end ventet.

”Vi havde bemandet til 15.000 opkald, så problemerne var noget mindre end forventet,” siger sekretariatsleder Henrik Vejlgaard.

80 procent af opkaldene handlede ikke om, at folk var i tvivl om, hvorfor deres signal var væk. Det var seere, der ikke vidste, at de skulle re-tune deres tv-kanaler, eller ikke helt kunne betjene den nye boks.

Enkelte ringede dog og sagde: ”Hov, hvor er tv-signalet”.

Efternølerne shoppede søndag
”Indtrykket er, at mange, der ikke var klar op til weekenden, simpelthen har løst problem ved at køre ud og handle søndag. Det kan være forklaringen på, at meget få har ringet og været i tvivl.”

Allan Bugge fra Branchen Forbrugerelektronik bekræfter, at indtrykket fra detailhandel er, at der blev købt livligt ind søndag, og de fleste valgte at skifte til en ny fladskærm med Mpeg4 kodning.

Henrik Vejlgaard vil ikke give en endelig konklusion på processen.

Der kan stadig være end del der opdager, at de har sort skærm i løbet af mandagen. Desuden afventer man en Gallup-analyse af, hvordan det er forløbet. Den gennemføres søndag og offentliggøres mandag eftermiddag.

Henrik Vejlgaard tillader sig dog en optimistisk udlægning af dagen.

”Det er et godt tegn, at så få folk har haft behov for hjælp.”

Konkrete tal senere mandag
Mandag indledes også Gallups rigtige store måling af resultater af det analoge sluk som led i Gallups Annual Survey. Det er den måling, der vil give svar på, om kampagnen Det Nye signal har været en succes.

Succes kræver, at man når det såkaldte KPI-mål om, at max to procent af husstandene måtte være i sort.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også