DR søger forlagspartner

DR forhandler i øjeblikket med forskellige forlag for at gå i partnerskab om at udgive bøger.
MediaWatch

DR samarbejder i forvejen med private selskaber om at udgive cd'ere, dvd'ere og merchandise. Nu forhandler DR med forskellige forlag for at finde den rette partner til bogudgivelser.

“Fordelen ved at samarbejde med partnere er, at vi sammen kan høste stordriftsfordele og samtidig få flere muskler i salgs- og markedsføringsledene,” siger Anders Kjærsgaard Sørensen, chef for DR Multimedie til DR's personaleblad DRåben.

Fordelen er, at DR dermed får en samarbejdspartner der kan være med til at vurdere det forretningsmæssige potentiale i bogudgivelserne, mener Anders Kjærsgaard Sørensen, der også er vil være åben over for ideer fra forlaget, når det gælder produktudvikling.

DR-medarbejderne på bogområdet i DR Multimedie vil blive tilbudt at følge med over i den nye virksomhed på samme vilkår, som de er ansat under i DR i dag.

I samarbejde med DR Indkøb satser Anders Kjærsgaaard Sørensen på, at der kan indgås aftaler med partnere midt i november, så partnerskaberne kan starte 1. januar 2010, skriver DRåben.

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også