Montgomery vil afskaffe chefredaktører

Mecom-chef David Montgomery vil afskaffe chefredaktørerne, som skal påregne at deres tid er ovre.
MediaWatch

Først afskaffede Montgomery redaktionssekretærerne - nu er turen kommet til chefredaktørerne.

David Montgomery, adm. direktør hos Berlingske Medias britiske ejer Mecom, siger, at  på grund af internetmediets fremskridt vil der ikke være behov for de opgaver, som redaktørerne udfører i dag.

"Chefredaktørens position har kun en begrænset tid tilbage. For et par år siden sagde jeg, at redaktionssekretærerne ville forsvinde, men nu siger jeg, at det er chefredaktørerne," er David Montgomery ifølge epn.dk citeret af Press Gazette for at have sagt ved en konference i London for the Association of Online Publishers.

Nyt jobindhold
Han forklarer, at skiftet er nødvendigt, fordi ingen af de afgrænsninger, der eksisterer på den trykte avis, eksisterer online, og derfor er det afgørende, at man går bort fra de traditionelle roller, hvis man skal udnytte potentialet i mediernes internetvirksomhed.

Ingen løsning
Montgomerys Mecom har længe befundet sig i enorme vanskeligheder på grund af en skyhøj gæld, men tidligere på året fik selskabet et års forlængelse af sine banklån, men under hårdere betingelser.Mecom forventer at tabe 200 mio. euro (1,5 mia. kr.) i annonceindtægter i år, og at den traditionelle avisforretningsmodel er kollapset.

PFL

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også