Det er ikke DR, dagspressen, politikerne eller interesseorganisationerne, der sætter dagsordenen for den planlagte revision af mediestøtten, selv om de prøver ihærdigt.

Den sættes i første omgang af CBS-professor Anker Brink Lund, der i morgen opstiller sine ‘scenarier’ for den fremtidige støtte.

Han trykker dermed på startpistolen for en meget afgørende politisk debat af en revision af det gamle mediestøtte-system. Blandt de gode spørgsmål, som mange i branchen venter svar på, er:

* Får vi en model med en ny modernisering af dagbladsbegrebet, der åbner op for tilskud til mere forskellige medier, herunder rene netmedier?

* Bliver støttekriterierne nuanceret og moderniseret, således at dagblade f.eks. kan udkomme færre dage om ugen - men alligevel opnå distributionsstøtte?

* Skal gratisaviser fortsat kunne få del i distributionsstøtten eller skal de nye gratismedier tilgodeses på anden vis?

* Flere har efterspurgt mere mangfoldighed for pengene. Har Anker Brink en model med, hvor alle medier kan søge til enkeltprojekter, programserier og måske hjælp til at udføre en særlig journalistisk indsats?

* Møder CBS-professoren op med nogle forslag om, at der ændres væsentligt på DR's licensindtægter?

Seks mia. i spil
De tre scenarier, som Rambøll Managament og Anker Brink Lund præsenterer for branchen og politikere, involverer de i alt ca. seks milliarder kroner, der uddeles årligt som mange former for mediestøtte.

I runde tal handler det om:

* Licens til DR er den største enkelt støtte (ca 3,4 mia.)
* Nul-moms ordning til dagbladene (godt én milliard kr.),
* Distributions- og udviklingsstøtte til dagblade og gratisaviser (ca. 400 mio.),
* Drift af TV 2-regionerne (421 mio. i år),
* Public service-puljen, som delfinansierer tv-drama og dokumentar til kommercielle tv-stationer (75 mio.),
* Støtte til ukommercielt lokalradio og tv, (flere milioner)
* Støtte til aviser i grænselandet (et antal millioner)
* Desuden mindre beløb til drift af Mediesekretariatet, forskningsprojekter osv.