Oprahs tv-folk til København i dag

Oprah Winfrey har sendt et tv-hold til København for at producere et indslag om landet - tre dage før hun selv ankommer i forbindelse med i IOC's kongres.

I dag lander tv-folk fra den amerikanske talkshowdronning Oprah Winfreys produktionsselskab, Harpo Productions, for at indlede optagelserne til en halv times tv om Danmark.

Det sker i forbindelse med Oprah Winfreys besøg i byen på fredag, hvor den Internationale Olympiske Komité, IOC, afholder kongres i Bella Centret. Også den amerikanske præsident Barack Obama har meldt sin ankomst fredag  - begge for at heppe på Chicago som værtsby for OL i 2016.

Udgangspunktet for den halve times program er at finde forklaringen på, hvorfor danskerne angiveligt er blandt verdens lykkeligste mennesker - trods den lave levealder og det til tider meget grå vejr. Indslaget om Danmark er programsat d. 9. oktober i USA.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også