Canal 9 scorer Wozniacki

Canal9 kan ende med et svært planlægningsproblem, hvis Caroline Wozniacki skal spille finale den 25. oktober i Luxembourg Open.
Per Fanefjord Laursen

Canal9 viser Caroline Wozniackis næste udfordringer i WTA-turneringen, Luxembourg Open, der spilles i dagene fra den 19.–25. oktober.

”Fodbolden er og bliver Canal9’s flagskib, men vi sigter generelt efter de største og bedste sportsrettigheder med sportsverdenens største atleter og profiler. Vi er derfor stolte over, at vi nu også kan tilbyde seerne tennis fra WTA-turneringen, Luxembourg Open, tilmed på et tidspunkt hvor Wozniacki-feberen er på sit højeste,” udtaler Mats Örbrink, programdirektør hos Canal9.

TV 2 Sport fik også tilbudt turneringen, men takkede nej. TV 2 Sport ville ifølge MediaWatchs oplysninger ikke rydde sendefladen om søndagen, hvor kanalen har SAS Liga-kampe på programmet, hvilket kan blive nødvendigt, hvis tennisstjernen spiller sig i finalen, der spilles søndag d. 25. oktober.

Canal9, der også har rettigheder til SAS Liga-kampe, som kanalen er forpligtiget til at sende søndag, ved ikke i skrivende stund, hvordan de vil håndtere situationen, hvis Caroline Wozniacki ender i finalen, og kanalen således står med to attraktive sportsbegivenheder i samme sendeflade.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også