MetroXpress varmer op til Cop15

Gratisavisen er gået i samarbejde med fotoudstillingen '100 places to remember before they disapear' op til klimatopmødet.

MetroXpress fortsætter sit fokus på klimaforandringerne, der bl.a. blev iværksat med den globale kampagne 'Go Green with Metro'. Op til klimatopmødet i København er avisen gået i samarbejde med fotoprojektet ’100 places to remember before they disappear’, der sætter fokus på 100 steder på jorden, som klimaforandringerne kan ændre væsentligt.

Hver dag frem til  Cop15 vil MetroXpress vise et af de billeder, der indgår i udstillingen og fortælle historien, der knytter sig til det. Det skriver MetroXpress i en meddelelse.

Aviskoncernen er også med til at varme op til klimatopmødet i København, når FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, om kort tid sætter gang i FN’s ’Seal the Deal’-kampagne. Her vil Metro Internationals topchef, Per Mikael Jensen, sammen med blandt andre klimaminister Connie Hedegaard (K) være en af dem, der svinger stemplet i kampagnen for at få en ambitiøs, global aftalepå plads i København, hedder det endvidere.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også