Kaj Elgaard ny chefredaktør på Ude og Hjemme

Chefen for Aller Medias tv-redaktion, Kaj Elgaard, bliver ny chefredaktør på Ude og hjemme.

Kaj Elgaard tager over efter Knud Sunesen, der tidligere på ugen forlod stillingen efter ti år på posten.

Det skriver Aller Media i en pressemeddelelse.

"Jeg glæder mig meget til at videreudvikle Ude og Hjemme baseret på det fantastiske fundament, der er skabt gennem de senere år, og som har gjort bladet til Danmarks mest læste familieugeblad. ... Jeg tror at Ude og Hjemme har en stor fremtid foran sig både på print, på nettet og i andre digitale medier, og jeg ser frem til at arbejde sammen med bladets topprofessionelle medarbejdere," siger Kaj Elgaard.

Kaj Elgaard kom til Aller Media i marts 2007 som chef for ATV (Allers TV redaktion). Kaj Elgaard har tidligere bl.a. været redaktionschef på B.T.’s nyhedsredaktion, Urban samt redaktør på Frederikssund Avis.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også