Ministerfokus på tidligere TV 2-ledelse

Kulturminister Carina Christensen stiller i dag kl. 13.00 til samråd i Finansudvalget for at forklare kulturministeriets rolle i TV 2's økonomiske kvaler i årene 2006-2007.
Per Fanefjord Laursen

I kølvandet på Rigsrevisionen TV 2-rapport fra maj har oppositionen, inklusive DF, i meget skarpe vendinger kritiseret Brian Mikkelsens manglede overblik over udviklingen på TV 2.

Socialdemokraternes Mogens Jensen vil endda inddrage ministeransvarsloven i diskussionen.

Rigsrevisionens kritik gik mest på den tidligere ledelse og bestyrelse, mens kritikken af ministeriet var i noget blødere vendinger, men dog efterlyste mere tilsyn. Der var forståelse for, at når bestyrelsen og ledelsen på TV 2 fremlægger budgetter og planer, så må ministeren tro på deres vurderinger.

Det vil Carina Christensen sandsynligvis oplyse om i Finansudvalget, og at hun allerede har sat et tættere tilsyn i værk. Et tættere tilsyn kan indholde flere møder og hyppigere rapporteringer.

Det er påkrævet set i lyset af TV 2's nuværende situation med en TV 2-redningsplan, der har vist sig svær at få godkendt i EU.

Derudover forventes det, at Carina Christensen i samrådet vil spille bolden videre og orientere om, hvad der nu kan foretages omkring den parallelle sag - en mulig millionserstatningsag mod den tidligere ledelse og bestyrelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også