Boxer-pakker rummer ned til fire kanaler

Boxer har i dag løftet sløret for størrelsen af de pakker, der skal give tv-seerne mere fleksible valg.

Tv-pakke med ned til fire kanaler. Det er Boxers tilbud til til danskerne, når det analoge tv-signal slukkes d. 1. november. Prisen på det mindste engagement bliver 89,- månedligt.

"Vi har gennemført talrige analyser og markedsundersøgelser, og fælles for dem alle er, at danskerne er lede og kede af de enorme tv-pakker. De vil selv kunne vælge de tv-kanaler, som de skal betale for og undgå kæmpemæssige tv-pakker med 30-50 tv-kanaler, de aldrig ser alligevel. Så vi er stolte af at lancere et så nyskabende produkt, at det vil forandre et helt marked. Boxers nye produktportefølje er svaret på alt dét, seerne har efterspurgt i 20 år," siger Steen Ulf Jensen, adm. direktør, Boxer TV i en pressemeddelelse.

Boxers tre hovedprodukter er basispakker med henholdsvis fire, otte og tolv tv-kanaler - og mulighed for at tilvælge flere kanaler efter behov.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også