Danskere stavnsbundet til kabel-tv

Mange danskere har ikke mulighed for selv at vælge, hvilken teleudbyder de ønsker. Det står nemlig skrevet i deres lokalplan eller lejekontrakt, hvem de skal købe fra.
MediaWatch

De årlige antennebidrag, som hundredetusinder af danskere betaler via deres grundejerforening eller antennelaug var før et kommunalt anliggende, men da mange efterhånden er solgt fra til store udbydere som YouSee og Telia Stofa, er et stort antal danskere nu bundet til disse, skriver business.dk.

Det er dårligt for konkurrencen, mener elselskabernes fibernet, som på grund af aftalerne har svært ved at komme ind på markedet.

"Mindst halvdelen af den mere end en million husstande, der er tilkoblet et fællesantenneanlæg, er pålagt tilslutningspligt via en kommunal lokalplan, selv om telemarkedet blev liberaliseret for mere end ti år siden," siger chefkonsulent Christian Berg fra elselskabernes brancheforening, Dansk Energi til business.dk.

EU-Kommissionen udtrykker i en rapport fra marts 2009 bekymring over aftalerne, som kan hæmme udbredelsen af fibernet. Den kritik bakkes op af Kommunernes Landsforening og erhvervsordfører for Dansk Folekparti Colette L. Brix. Sidstnævnte mener, at det er en sag for Konkurrencestyrelsen.

- MFH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu