Læsertal: MetroXpress og Kristeligt Dagblad vinder

Der er kun få lyspunkter på den seneste læsertalsopgørelse fra Index Danmark/Gallup, men to aviser skiller sig ud på hver sin måde.
Ole Nørskov

MetroXpress har med et gennemsnit på 522.000 læsere i april, maj og juni trukket fra Jyllands-Posten og er nu uden konkurrence landets mest læste dagblad på hverdage.

Sådan lyder den gode nyhed for MetroXpress, som så må leve med at forspringet først og fremmest er øget, fordi Jyllands-Posten har 'tabt' 6,6 pct. af læserne i forhold til samme periode 2008.

Når tabt i denne sammenhæng fremstår i citationstegn, skyldes det, at Gallup ved årsskiftet ændrede på spørgerammen i Index Danmark - derfor er det usikkert, om læserne reelt er tabt, eller om ændringen alene kan forklares med metodeskiftet. For annoncørerne fremstår de fleste danske dagblade - metodeskift eller ej - mindre attraktive i år end sidste år på grund af den på papiret lavere dækning. Og det ser sløjt ud for de fleste.

Der er dog en enkelt markant undtagelse. Kristeligt Dagblad har løftet sit gennemsnitlige læsertal til 127.000 - en stigning på 22 pct.

I den anden ende af skalaen finder vi 24timer, som ligger 22,4 pct. lavere end sidste år. Når MetroXpress (som står bag udgivelsen af 24timer) alligevel udråber netop den avis som sejrherre, skyldes det, at 24timer med et snit på 384.000 læsere, nu er gået forbi Urban med 374.000 læsere.

JP/Politikens Hus kan glæde sig over, at Ekstra Bladet har overhalet B.T., så JP/Politiken nu slår Berlingske alle de steder, hvor der er en direkte rivalisering. Politiken slår Berlingske, 24timer og MetroXpress slår begge Urban og Ekstra Bladet  slår B.T.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også