Vi har vænnet os til reklamer i gadebilledet og i trykte medier i en sådan grad, at vi ofte slet ikke bemærker dem. Når det kommer til nye medier som internet, e-mail og mobiltelefonen bliver tolerancetærsklen imidlertid sat på en prøve.

Mediabureauet Mindshare undersøger hvert år danskernes forhold til reklamer på forskellige medieplatforme, og her er tendensen klar: Som tiden går, skal der mere og mere til at hidse den almene dansker op over reklamer.

Taler man om nyere annoncemedier som internet, e-mail og mobiltelefon, er sagen imidlertid en anden. Ifølge Mindshares direktør Martin Rasmussen er det reklamer i de personlige og direkte medier, der skaber størst irritation hos danskerne.

Reklamerne skal være et tilvalg og for alt i verden ikke en afbrydelse, hvilket formentlig også er årsagen til, at ellers veletablerede medier som radio og tv ligger højt på irritationsbarometret.

Tillid og relevans
En britisk-amerikansk undersøgelse foretaget af Mindshare Worldwide viser, at den yngre generation ikke opfatter reklamer som noget, man modtager, men som noget man tager. Man vil med andre ord gerne selv vælge sin information, og det gør man kun, hvis man finder den relevant.

"I de gamle medier forventer vi reklamer, men spillereglerne ændrer sig med de digitale medier, hvor man som bruger er aktiv. Hvis det handler om informationssøgning, skal reklamerne matche det, man søger," siger Sheila Byfield, som står bag undersøgelsen.

Hun påpeger, at opfattelsen af reklamer også hænger sammen med tillid. Hvor man har tillid til både trykte medier, radio og tv, hersker der stadig nogen mistillid til internettet i bred forstand.

Her er afbrydelser ligeledes et nøgleord. Mens brugerne i stigende grad accepterer bannerannoncer som et nødvendigt onde, er der ingen nåde, hvad angår ’pop-ups’ og ’roll-overs’. De klik, som denne type annoncer får, får de ifølge Sheila Byfield især fordi, folk forsøger at komme af med dem.