Freeway skyder på danske annonceregler

Freeways direktør Morten Wagner er utilfreds med Facebooks konkurrencefordel på annoncemarkedet, som han mener, gør det sværere for sociale medier herhjemme.
MediaWatch

”Jo sværere man gør markedet for de danske spillere, jo større er chancen også for, at markedet bliver overtaget af udenlandske spillere,” siger direktør i Freeway Morten Wagner til Berlingske Business.

Han er især utilfreds med Facebooks muligheder for at annoncere for produkter, som danske medier ikke må. Det gælder for eksempel alkohol.

Freeway ejer en stor del af de sociale medier i Danmark, heriblandt Arto.dk, Dating.dk og Trendsales.dk., hvoraf flere har mistet brugere som følge af den amerikanske gigant Facebooks brugersucces herhjemme. Direktør Morten Wagner forventer, blandt andet som følge af Facebooks fremgang, at årsregnskabet for 2008 kommer til at lægge under sidste års resultat på 23 mio. kr.

De øvrige forklaringer er blandt andet det dalende annoncemarked og et fald i aktieinvesteringer, fortæller direktøren til Berlingske Businnes.

- MFH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også