I 1980'erne, endnu før etabliering af TV 2 var vedtaget, besluttede politikerne, at DR skulle have et modspil. Der var imidlertid ikke flertal for, at DR skulle udfordres for alvor. Derfor udbød man et kolossalt antal svage lokale sendere over hele landet, som alle kunne drive, og som skulle fungere som rene græsrodskanaler, der ikke måtte tjene penge på reklamer.

Det var det umulige udgangspunkt for The Voice, der blev etableret i dag for 25 år siden på én af de temmelig elendige FM sendere i København.

Radiostationen blev startet af Baron Otto Reedtz-Thott og Klaus Riskær Pedersen, og gik i luften første gang, som en lokalradio i København, den 8. Juni 1984, kl. 12:00. Blandt de første værter var Henrik Hannibal, Dan Rachlin, Miss Mia, Nick Rainer, og Phillip Marco Vallentin. De tilbød lytterne den dengang ukendte luksus, at de pumpede de nyeste hits ud i højtaleren - det ene efter det andet. Efter amerikansk og britisk opskrift. Kombineret med sniksnak, københavner-smartness, og konkurrencer, der var vejen til sponsorkroner frem til til 1988, hvor reklamer trods alt blev lovliggjort.

Der opstod flere andre lokale radioer rundt om i landet, men den københavnske Voice havde attituden og pressestække i mange år frem. Hungeren efter valgmuligheder og alternativer til DR-radio, der lød helt anderledes end i dag, var enorm, og Voice blev og er en betydelig lyttersuccces gennem årene trods de håbløse sendeforhold. Retfærdigvis skal det siges, at mange af de jyske radioer med lokal/regionalt tilsnit var større lyttesucceser, set i forhold til befolkningsunderlaget.

En milepæl mod normalisering
Når alt er sagt, står Voice-lancingen som en slags tidlig milepæl i et langt folkeligt opgør med fortidens kulturradikale mediepolitiske enevælde på Christiansborg og i DR.
Voice var den naturlige efterfølger til Radio Mercur, som staten stoppede godt 20 år tidligere.

I Danmark længtes folket efter en normalisering af mediebilledet, så underrholdningssultne danskere også kunne afsøge et større udbud og den mangfoldighed, der fandtes i andre vestlige lande. Voice er også en milepæl i den normalisering af det danske mediebillede, der spædt begyndte i 1984, men ofte blev sat tilbage af politisk modvilje, og som fortsætter i dag.

De første 10-15 år af Voice' levetid var en kontinuerlig kamp mod myndighederne, i form af de lokale, politisk inficerede nævn, der administrerede sendetillladelserne, som man ofte truede med at inddrage. Faktisk kom der først tilforladelig ro på sendetilladelserne, da en ny kulturminister i 2001 tilpassede reguleringen af lokale tilladelse til moderne medievirkelighed.

Voice havde utallige konflikter med det officielle Danmark. Det var typisk modsætninger mellem venstrefløjens Københavnerpolitikere kontra en kommerciel radios behov for at levere det, den unge målgruppe gerne vil have. Et lavpunkt for Voice i de 25 år var dog en helt anden konflikt:

Da 3 radioværter på The Voice blev i 2006 dømt i Østre Landsret for medvirken til vold. Værterne havde i et radioprogram på udlovet 10.000 kr. til den lytter, der ville overfalde en bagerjomfru med en kage. Østre Landsret skærpede byrettens dom, så bøden endte med at være 10.000 kr. pr. vært. Overfaldsmanden blev også dømt.

Forpassede chancer
En 25-års status kommer ikke uden om den svære økonomi for radiodrift finansieret af reklamer. Det kan konstateres, at god stil og attitude ikke var nok for for kommerciel radio i Danmark. Voice og selskabet Nordisk Radioreklame, under det senere SBS-ejerskab, havde rent faktisk flere år med overskud, men liberaliseringen af markedet helt fremme i 2003, forværrede paradoksalt nok situationen for de 'gamle' radiokanaler, fordi puljen af annoncekroner til radio ikke voksede med flere radiostationer.

Mange hælder til, at kommerciel radio på FM reelt har haft sin storhed, hvor Danmark kom så sent i gang med en mere erhvervsegnet mediepolitik og kraftige sendere, at løbet nu er kørt for mediet i den model. Den økonomiske medvind kommerciel radio nød helt fra 60'erne og frem i alle vestlige lande, får Danmakrk aldrig. Det er passé.

I foråret blev SBS Radio ramt af en fyringsrunde ovenpå finans- og annoncekrisen, der gør ekstra ondt på et kommercielt radiomarked, der i forvejen har åndenød. 43 personer forlod virksomheden, og Voice mistede en stor gruppe personligheder, hvor mange havde vært på holdet i mange år.

Landsdækkende ungt brand
The Voice er ikke en lokalradio mere. Den sender i flere danske byer, er tilstede i hele HT-området, og aflyttes i dag af 700.000 op til 900.000 personer hver uge. De er typisk under 35 år, og tuner stadig ind for at få de nyeste hits, både ren pop, men også andre genrer. Voice er således nærmeste konkurrent til P3 målt på musikformatering.

The Voice ejes i dag af SBS Broadcasting, der også driver NovaFM og Kanal 4, Kanal 5, The Voice TV og 6'eren.

The Voice oprettede sin egen tv kanal 'The Voice TV' i 2004.