A-pressens direktør Bjarne Salomonsen har gennem de senere år opkøbt aktieandele i mange forskellige medievirksomheder - fra gratisaviser til magasinforlag. Vi har derfor stillet ham nogle spørgsmål om nogle af de emner, der debatteres allermest i branchen for tiden: nichemedier, gratismodellen, forretningsmodellen for nettet og mediestøtten.

Hvordan ser du nichemediernes overlevelsesmulighed?
”I fremtiden mener jeg, nichemedier har en god chance, især dem, som går direkte efter målgrupper med bestemte interesser. Med Avisen.dk vil vi for eksempel fokusere på arbejdsliv, men de mennesker, der interesserer sig for arbejdsliv, vil også gerne vide, hvad der i øvrigt sker i verden. Derfor vil vi også levere det generelle. Hvis man går over i det, der handler om menneskers fritidsliv, så tror jeg også, at der er et langt større publikum til præcise magasiner, som vi ser det hos JSL.”

Gælder det på alle platforme?
”Jeg tror, man skal lade være med at tale om platforme. Det er indhold, der interesserer mennesker, ikke platforme. Om det kommer på pap, papir eller på internettet er ikke så vigtigt. Jeg tror, det vigtigste er at se på menneskers brugersituation og deres behov. Mobiltelefonen kan stadig ikke dække det enkelte menneskes behov for at vide noget meget specifikt i dybden, til gengæld er det godt til mennesker, der gerne vil følge med i de generelle nyheder. Det med at få noget på papir kan være godt i nogle situationer, men i andre kan det være dårligt.”

Har gratismodellen spillet fallit?
”Jeg synes hele diskussionen er overdreven. Jeg kan ikke forstå, at så mange taler fremtid ud fra nuet. Der har været annoncekriser før, og vi er kommet igennem dem. Da vi lancerede MetroXpress, var der vist også annoncekrise, men det gik da meget godt. Jeg tror, man skal se lidt længere frem, og jeg tror bestemt ikke, gratismodellen er død. Jeg kan forstå, at det kan være svært for bladhusene, som har været vant til at tjene styrtende af penge på annoncer inden for job og hussalg, og nu er det marked punkteret. Samtidig har de været vant til at få penge for deres produkter, så kombinationen af, at annoncerne forsvinder, og folk ikke vil betale for aviserne mere, dels fordi de er for dyre, og fordi de ikke har tid og kan finde nyhederne på nettet og i gratisaviserne, gør selvfølgelig, at bladhusene sidder i en speciel knibe. Men generelt at tale om, at gratismedier vil få problemer, det tror jeg simpelthen ikke på.”

Mener du, man skal tage penge for indhold på nettet, som blandt andre Berlingske vil forsøge sig med?
”Med hensyn til Avisen.dk har vi besluttet, at indholdet ikke skal koste noget, fordi vi regner med, at den kan finansieres på anden vis. Hvis man virkelig mener noget med at drive publicistvirksomhed, er det jo vigtigt, at man ikke opbygger barrierer, og i øjeblikket tror jeg, det er en barriere at forsøge at tage penge for indhold på nettet.”

Hvad er din holdning til DJ's forslag om at statsstøtte Ritzau?
”I forhold til det specifikke forslag tror jeg simpelthen, at der har været sommervarme i Journalistforbundet. Hvis man gav Ritzau statsstøtte, hvad så med de andre nyhedsbureauer? Vi har selv ét her i huset, der hedder Newspaq. Jeg tror, man er nødt til at tænke helt forfra. Hvis Ritzau ikke kan klare sig uden støtte, så må der jo komme andre til og nye. Så er det måske fordi, at ejere også er kunder og derfor ikke har skabt den store konkurrence. Det må man forsøge at løse i Ritzau og ikke ved hjælp af statsstøtte.”

Hvordan ser du på en ny mediestøtteordning?
”Jeg har stor forståelse for, at man giver støtte til at opretholde og styrke den demokratiske debat, men man kan diskutere om de ordninger, der findes i dag, gør det. Hvis man tager momsfritagelsen, så har jeg aldrig kunnet forstå, at hvis man gerne vil støtte den demokratiske debat, at man så gør det sådan, at små og nye aviser via momsfritagelse kun får en lille støtte. Mens de store, etablerede medier, som i virkeligheden burde tjene deres penge selv, får meget støtte via momsfritagelse. Der kunne man måske finde andre modeller, ikke sådan at jeg mener, det skal afskaffes, eller pludselig være en afgift på dagbladene, men så man tænker over, at det, man bruger i provenu på momsfritagelse, kunne fordeles på en anden måde. Det må der kunne findes løsninger på.”

Nu lancerer i jo snart et nyhedsmedie, som udelukkende eksisterer på nettet. Hvad med mediestøtten til netmedier?
”Dér synes jeg, man bør støtte journalistikken, uanset hvilken platform den kommer på. Man skal tænke på, at befolkningen har rykket sig på platformene. Jeg synes også, man bør se på konkurrenceforvridning for eksempel i forhold til Danmarks Radio. Det er fantastisk godt, at vi har et DR, som får støtte til at udvikle og drive Public Service, men vi skal tænke over, hvordan det DR gør, muligvis kan påvirke konkurrencesituationen for andre medier. Jeg siger ikke, det sker i dag, men der er en fare ved, at de går ind på områder, hvor de måske udkonkurrerer andre, som dermed ikke kan tjene penge. På nøjagtig samme måde skal man tænke over det i forhold til dagbladene. Når de i dag er momsfritagede, modsat magasiner, så skal man huske, at de også beskæftiger sig med andet end det samfundsrelevante. De skriver også om danskernes fritidsliv i magasiner og tillæg. Det betyder måske, at nogle danskere ikke vil betale for det samme indhold i magasiner. Den slags dilemmaer håber og tror jeg, man vil overveje i forbindelse med en ny mediestøtteordning, som forhåbentlig ikke bare vil lappe på noget fra fortiden.”

Tror du, der vil ske et udskillelsesløb i mediebranchen?
”Lukninger er aldrig mål i sig selv. Da vi lukkede Aktuelt var det noget af det sørgeligste, vi nogensinde har gjort, men vi måtte bare se i øjnene, at den ikke kunne klare sig. Det må andre mediehuse også, hvis de ikke kan få forretningen til at hænge sammen. Kynisk må man sige, at hvis man ikke kan lave forretningsmodeller, hvor folk vil betale for produktet, så er det nok fordi, de føler, de ikke har brug for det.”